På Hans Jensens Alle i Hirtshals har beboerne mange, der går tur med deres elskede hunde. Det er så dejligt at se dem gå forbi sit hjem og se så mange forskellige hunde, synes Beinta Hallursdóttir Olesen.
– Jeg vil dog bare gøre opmærksom på, at de tre grundstykker, som ligger tættest ved campingpladsen, ikke er en friplads til hundene at skide på. Det er ikke små perler, der bliver lavet her, men store høm hømmere og nogle endda på fortovet, noterer Beinta Hallursdóttir Olesen.
– Nu begynder det også at blive varmere, og der kommer fluer, og det dufter ærligt ikke godt. Kan vi ikke allesammen være gode til at tage vores egen hunds lorte op? Det er ikke i orden at man er så ligeglad med at tage det op, tilføjer Beinta Hallursdóttir Olesen.
Hundeelskeren kalder det selv en længere lortebesked – i håb om, at nogle måske vil tænke sig lidt om!