Vendsyssel FF kan forvente hård modstand og sandsynligvis en tæt og lige kamp fredag klokken 19 mod Thisted FC på Nord Energi Arena i Hjørring.
Begge hold er i spil om en plads i slutspillet om oprykning fra landets tredje bedste fodboldrække CampoBet 2. Division, og gæsterne fra Thisted er klar til dysten i Hjørring.
– Vendsyssel FF er et hold, der har ressourcerne til at spille med om oprykning. Vi har et rigtigt stærkt omklædningsrum og er en sammentømret flok, der vil gå gennem ild og vand for hinanden, og derfor kan vi spille op med de fleste, siger Jonas Hansen, der er tilbage for Thisted FC efter karantæne.
Thisted FC tabte senest på udebane 0-2 til rækken bedste hold, AB Gladsaxe og spillede faktisk en rigtig god kamp. Vendsyssel FF spillede også en god kamp og 1-1 i Næstved, så mon ikke, publikum i Hjørring får en god fodboldkamp fredag.
Dørene åbnes klokken 18, og billetter købes ved indgangen eller på Vendsyssel FF’s hjemmeside.


