Med sommerens etablering af gågadezone i Nørregade er al motoriseret trafik og cykling som bekendt forbudt bortset fra varekørsel fra kl. 05.00 til kl. 11.00.
Gågadezonen blev i år indført fredag den 16. juni og skulle egentlig efter planen have været ophævet dags dato, altså den 14. august, men eftersom turistsæsonen er forlænget langt ind i august, har Hirtshals Handel & Erhverv fået Hjørring Kommunes tilladelse til at forlænge perioden frem til den 29. august i Nørregade.

Det er især de tyske turister, der i mange delstater har fået sommerferien placeret i august, hvilket til de lokale handlendes tilfredshed giver en længere turistsæson, som også mærkes på hoteller, spisesteder og campingpladser.
Travlheden ind i august måned har således ikke mindst kunnet iagttages hos Hirtshals Camping, som mange gange og senest søndag har sat det røde skilt op, der markerer alt optaget.



Folk kører jo der alligevel selv om det er gågade
Ville man da bare lave gågade hele året rundt. Det er ofte svært med dagplejebørnene, fordi biler holder, så man ikke kan få plads til en stor barnevogn.