Tillid til politikerne: Børns trivsel og udvikling i centrum

Af Louise Frilev
Hirtshals

Vi har i den seneste tid kunne følge sagen om Krabbely i Hirtshals, som på byrådsmødets lukkede dagsorden d. 31/1, fik frataget deres tilskud. Debatten op til og efter har været heftig. Det vides ikke, på hvilket grundlag tilskuddet trækkes på, men vi må have tillid til, at politikerne har valgt den bedst mulige løsning for børnene.

Med baggrund som uddannet lærer og læsevejleder vil jeg gerne anerkende forældrenes evne til at vurdere deres barns trivsel. Når det er sagt, så er der en lang række af kompetencer, som børnene skal have opnået, inden de starter i skole. Hvis børnene allerede er bagud i deres udvikling inden de starter i skole, så bliver det et langt og sejt træk for dem. Hvert fag i skolen har kompetenceområder, som eleverne skal opnå, på hvert klassetrin. Kravene til elevernes faglighed er ubarmhjertige, og efter 3. klasse kommer der fart på, og det er ikke rimeligt for børn, at de allerede kommer bagud i børnehaven, for så har de ikke en chance.

Det vides ikke, om lukningen af Krabbely sker på baggrund af manglende udvikling og læring, men jeg vil i dette indlæg belyse vigtigheden af børnehavernes faglighed. Børne- og undervisningsministeriet har udarbejdet seks læreplanstemaer, som kan læses på EMU. Noget af det, som jeg vil fremhæve fra mit læringssyn, er kompetence til at indgå i fællesskaber, erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer samt, at alle børn udvikler empati og relationer. Derudover vil jeg citere fra et af læringsplanstemaerne:

”Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.”

Hvilket må siges at være essentielt, når det gælder børns udvikling. Fri leg for børnene kan ikke stå alene. Pædagogerne skal tilrettelægge aktiviteter og lege, som kan udvikle disse kompetencer.

Som læsevejleder har jeg en helt særlig interesse i at børns skriftsprog understøttes så tidligt som muligt. Det har stor betydning for børn med skriftsprogsvanskeligheder som fx ordblindhed eller endnu værre Developmental Language Disorder. Gennem leg skal børn introduceres og motiveres til literacy, som er et nyere begreb indenfor skriftsprog, der vedrører kompetencer i at læse, skrive, lytte og tale. Det kan vi stimulere fra etårsalderen, og det er vigtigt med et stærkt fundament, når børnene starter i skolen. Når børn leger, at de skriver eller læser udvikler de deres skriftsproglige kompetencer, ligesom når voksne læser og skriver for dem.

Min vigtigste pointe i dette indlæg er, at noget kan synes fantastisk uden rent faktisk at være det. Jeg har tillid til, at politikerne har haft en fyldestgørende redegørelse, som de har truffet afgørelse på baggrund af. Vi andre kender ikke denne redegørelse og har derfor ikke samme forudsætning for at være enige eller uenige. Vi kan kun have tillid eller mistillid, og jeg vælger tillid.