Af Tommy Høj
Formand i Hirtshals Handel & Erhverv
Forleden dag var overskriften i Nordjyske: ”Hirtshals – Danmarks grimmeste by”.
En overskrift, der har givet anledning til mange reaktioner fra os der bor i Hirtshals. Hvordan overskriften er opstået, kunne være interessant at vide.
Som regel er det sådan, at det er en redaktionschef, der bestemmer overskriften på en artikel. Og når den skal præsenteres på nettet, kan det være fristende at stramme tingene lidt mere end de kan holde det. Det der på moderne danske hedder at lave en ”click bait”.
Altså en overskrift der skal få folk til at klikke på en artikel for at læse den. Det sjove ved artiklen er at når man læser hele artiklen dementerer journalisten selv overskriften ved at beskrive hvorfor en by udvikler sig som den gør.
Noget tyder på at Nordjyske har fået kolde fødder, for når man læser artiklen i dag er overskriften: ”Hirtshals skulle have været enestående i Europa, men den endte et helt andet sted”.
Det er selvfølgelig meget godt at man nu har valgt en mere sober overskrift. Men skaden er sket. Tusindvis af mennesker har læst den gamle overskrift, med et helt misvisende billede af vores by. Jeg synes faktisk, at Nordjyske skylder os en undskyldning. Men man vælger åbenbart bare i stilhed at ændrer overskriften. Det kan nordjyske ikke være bekendt.
Der bliver brugt i hundredtusindvis på annoncer fra virksomheder i Hirtshals, så må vi bede om en mere sober journalistik, hvis vi fortsat skal bruge avisen.
Reaktionerne på artiklen viser, at når vi bliver angrebet udefra, så står folk i Hirtshals sammen imod angriberen, uanset hvor uenige vi kan være i det daglige.
Måske skulle vi takke Nordjyske for ( uforvarende ) at have bragt os sammen.
Hirtshals er stadig min yndlingsby uanset hvad nogen udefra mener, håber vi undgår uskønne byggerier som i Hjørring
Har hørt rygter om at Vendsyssel Teater, skal flyttes til Hirtshals…. Så kan I lære det😉😉😉😉
Det tyder nok på at en journalistelev har fået lov til at boltre sig uden at have indsigt i stoffet
Men Hirtshals ER jo Danmarks grimmeste by…