Samtidig med en større løfteopgave på et skibs kranarm, der har været til reparation hos NORDREP Shiprepair, hvorefter den skal videre til det ventende skib Frederikshavn, er der blevet losset tonsvis af rejer hos Hirtshals Stevedore A/S.
Efter endt udlosning af de omkring 850 ton rejer fra fiskefartøjet Regina C, hvilket i sagens natur indebar masser arbejdstimer og en stor indsats fra havnearbejdere, er alt efterfølgende læsset i trailere og fragtet til lager hos Hirtshals Stevedore.
Indehaver Uffe Nielsen og hans folk har i den grad fortsat travlt hos den succesrige virksomhed, der efterhånden har lagerfaciliteter mange steder på Hirtshals Havn.
Kilde: Hirtshals Stevedore.