I 2024 er toplærke minsandten stadig med på fuglekalenderen, men mon ikke det er sidste gang? Så sent som i 1999 blev der vurderet at være 13-15 ynglepar i Vendsyssel og Aalborg – samt i par på Bornholm.
I årenes løb forsvandt lærkerne fra flere og flere ynglesteder, og til sidst var kun Hirtshals tilbage. Men også i Hirtshals gik det ned ad bakke. I foråret 2010 sang 2 hanner – tilsyneladende forgæves, men så kom en fugl til, og det var formodentlig en hun, for sidst på året kunne ses 10 fugle sammen. – Herefter er det igen gået ned ad bakke.

I 2014 havde par rede i en skrænt ved Cirkuspladsen, men så kom Cirkus Benneweis på besøg, og en indhegning med 4 kameler blev placeret umiddelbart op til toplærkerne rede. Det lykkedes dog at holde liv i mindst 1 unge. Fra 2013 til 2024 er der årligt kommet 0-2 unger til.
Først på 2024 blev der set 2 fugle i Hirtshals frem til 12/7, hvorefter der resten af året kun er set 1 fugl. Den 15/4 dukkede 2 fugle op i Skagen, og 1-2 fugle blev set frem 20/10. Det er nærliggende at tro, at toplærkerne i Skagen er Hirtshals-fugle.
Den sidste toplærke i Hirtshals er set for 2 dage siden.