Tornby Bjergelav har gjort deres grej klar til årets store kapsejlads, der der afholdes denne lørdag ved Tversted Strand.
Som billederne i artiklen her illustrerer det, er deres mere end 140 år gamle fladbåd imidlertid udskiftet med bjergelavets såkaldte 10-mannaferð, som er en traditionsrig bådtype, men en århundredlang historie på Færøerne.
Den færøske robåd er bygget i år 2000 af Olaf Haldansen. Samme år vandt den i sin klasse Færøsk Mesterskab. Derefter deltog den i en årrække i flere mesterskaber på Færøerne. Båden blev i sin tid bygget til “VIF kappróður” (Vestmanna Ítróttarfelag)/Vestmanna idrætsforening).
Hvad årsagen er til, at folkene fra Tornby nu stiller med det langt lettere og hurtigere færøske fartøj, kan der kun gisnes om, men mere om det senere.
Det er under alle omstændigheder TrailerNord, der har sponsoreret leje af trailer og transport af det smukke fartøjs køretur til Tversted.