Efter en sejr på 39-26 over Frederikshavn til søndagens håndboldbrag I hallen blev Tornbys U17 piger klar til Jysk Mesterskab.
– Vi er to stolte trænere som har set et hold der vokser både individuelt men virkelig også kollektiv, lyder det fra træner Niklas Byskov.
– Det er nogle piger der vil hinanden det bedste, og det har gjort dem stærke sammen, selvom der ikke var flere end et par stykker som spillede sammen i sidste sæson, supplerer træner Christina Nielsen.
Pigerne spiller da også noget seværdigt håndbold, med en masse kontra og hurtigt spil, og så er de sindssygt gode til at bruge hele holdet.
Ifølge trænerne er pigerne til det brede spil til fløjene og blikket for stregen. De er mega omstillingsparate til de ting, som skal ændres undervejs i kampene. Om det er forsvarsformationerne eller individuelle instruktioner, det er lige godt, og det er en kæmpe styrke som hold og en gevinst som træner.
– Vi glæder os sindssygt meget til at måle os med de bedste her i weekenden. slutter trænerne fra Tornby IF Håndbold.
Pigerne og trænerne drager lørdag den 1. april til Fredericia.
Foto: Jesper Fosdal.
Link til tidligere artikel
Tornbys 3. divisions håndboldherrer er klar til oprykningsspillet til 2. division


