Onsdagens morgenkaffe blev for Erhverv Hjørrings direktør Michael Vendelbo Pedersens vedkommende indtaget hos 3F – Fagligt Fælles Forbund i Hjørring, sammen med formand Carsten Andersen.
– Fagforbundet har en imponerende historie, som går helt tilbage til 1898, og de har virkeligt sat sit præg på arbejdernes vilkår gennem tiderne. Det kan man blandt andet se på væggene rundt i afdelingen i Hjørring, hvor der er malet en tidslinje og markeret de nedslagspunkter, som er toneangivende for vores vilkår i 2024, noterer Michael Vendelbo Pedersen.
– 3F Skagerak er Vendsyssels største fagforening, og den eneste der er tilbage i Hjørring Kommune Der er 26 ansatte og ca. 5000 medlemmer – og det er bare én af 61 afd. i Danmark. Carsten Andersen er startet som asfaltarbejder, siden hen kranfører – så blev han tillidsrepræsentant, indtil han i 1997 blev ansat ved SID (som i dag hedder 3F), og kom hurtigt med i ledelsen som han har været i i mange år. Og er i dag er han valgt som formand for 3F Skagerak og medlem af hovedbestyrelsen, uddyber Michael Vendelbo Pedersen.
– Generelt involverer Carsten sig rigtig meget, han er med i et hav af toneangivende bestyrelser, blandt andet Erhverv Hjørrings bestyrelse, og så sidder han med i Kommunalbestyrelsen. Kort fortalt, Carsten har fingeren på pulsen, konkluderer direktøren fra Erhverv Hjørring.
– Med ca. 30 år i fagbevægelsen, leder for 26 medarbejder, med i flere bestyrelser end de fleste opnår på en livstid, så har Carsten været nødt til at finde balancen mellem arbejde og fritid, og finde tiden til at engagere sig i alle involverede poster – og det er lykkedes, fordi han er meget bevidst om hvordan og hvad han bruger tid på – meget inspirerende, slutter Michael Vendelbo Pedersen.


