I weekenden havde BMI Badmintonklub fornøjelsen af at lægge hus til Trænerkursus 2, hvor 7 af klubbens egne spillere deltog sammen med Henrik fra Jetsmark.
– Det er fantastisk at se unge mennesker, som ikke bare udvikler sig som spillere – men også vælger at give noget tilbage til klubben og fællesskabet, lyder det fra formand René Thomsen.
Formanden udtrykker i den forbindelse taknemlighed over det udviste engagement og energien gennem hele weekenden. Deltagerne er ifølge ham med til at sikre, at badminton i Nordjylland har en stærk fremtid.
Selvfølgelig sender formanden også en kæmpe tak til den altid velforberedte Frederik Bjergen fra DGI, som stod for et inspirerende og lærerigt kursus.
Foto: BMI Badminton.


