For mange udenforstående landkrabber og bolværksmatroser kunne det i dag se ud, som om den tætte trafik af fartøjer og færger skabte en problemtisk prop ved Hirtshals Havn.
Smyril Lines færge Norrröna lå egentlig nummer to til at anløbe, men sejlede tilsyneladende ind foran Color Lines SuperSpeed 2. Sidstnævnte drejede så hårdt af til styrbord. For udad gående var samtidig en af færgerne fra Fjord Line, kunne man se både fra havnen og via Vesselfinder.
Det hele foregik imidlertid i god ro og orden efter indbyrdes aftale mellem de respektive kaptajner ombord, forsikrer havneassistent Dennis Primdal Lauritsen hos Hirtshals Havn.