Fortuna er i gang med Gjensidige Kvindeliga 2022-23, og holdet kom anstændigt fra start, da det blev til sejr over oprykkerne fra Sundby.
Resultatet i lørdagens kamp på Sundby Idrætspark blev 1-2, og så kunne Fortuna køre tilbage til Nordjylland med de første 3 turneringspoints.
Fortuna lagde stærkt ud, da der kun var gået 5 minutter inden holdets mest rutinerede spiller, den rumænske landsholdsanfører Florentina Olar efter energisk spil sendte bolden i mål.
Det var lidt af en barsk start for Sundby, men oprykkerne rejste sig gradvist. Stillingen ved pausen var 0-1.
I anden halv var Fortuna stadig mest på bolden, men farlige afslutninger udeblev og så kom Sundby pludselig på banen.
I det 59. minut udlignede Anna Christine Walter.
Det fik Fortuna på mærkerne og Sundby fik kun to minutter at glæde sig i, inden Fortuna-debutanten Ashley Linn Reifner bragte sit hold på 1-2.
Dern stilling holdt kampen ud.
Nu skal Fortuna forberede næste lørdag opgør, hvor hjemmetilskuerne skal til sæsonpremiere på Nordenergi Arena.
Modstanderen er AGF, der indledte sæsonen med en uafgjort 1-1 med Kolding IF.
Sæsonpremieren spilles lørdag kl.13:00.
Billetter til den kamp er allerede sat til salg via Fortunas hjemmeside!