Der er ved at opstå en generationskløft mellem de unge og de ældre over 66 år, når det kommer til tryghed. For mens de ældre oplever en høj og stabil tryghed i hverdagen, går det stik modsat for de unge i starten af tyverne.
De 18-24-årige oplever i disse år en nedgang i deres tryghed. 28 procent af alle adspurgte i aldersgruppen svarer i målingen, at de er utrygge i hverdagen. Det er tæt på en fordobling på otte år – og det højeste TrygFonden nogensinde har målt.
Over for det ser vi en ældregeneration, der tilsyneladende ikke er voldsomt bekymret eller utryg. De ældre er tværtimod blevet stadig mere trygge over årene. Kun ca. hver ottende ældre angiver i den nyeste måling, at de er utrygge, mens rekordmange ældre generelt er trygge.
En del af forklaringen på den voksende generationskløft, når det kommer til tryghed på tværs af alder, skal findes i de forhold, der generelt skaber tryghed og utryghed i samfundet og for den enkelte. Det drejer sig bl.a. om frygten for at blive udsat for vold eller fysiske overgreb, for at ens økonomi trues af dårligt helbred, for at ens indkomster er uregelmæssige, eller for at man får alvorligt stress og ikke kan klare kravene i hverdagen.
”Selvom tryghed fylder stadig mere i den politiske og offentlige debat, ser vi, at utrygheden generelt stiger i det danske samfund. Og der er noget, der tyder på, at særligt de unge bliver ramt. Blandt den gruppe slår frygten for at blive udsat for vold eller fysiske overgreb særlig hårdt. Godt hver femte unge kvinde svarer i vores måling, at de er utrygge for at blive udsat for seksuelle overgreb. Ligesom der er tre gange højere utryghed i aldersgrupperne op til 30 år for at gå alene i nærområdet i mørke, som hos dem, der har passeret 50 år. Det er rekordhøje tal”, siger Anders Hede, forskningschef i TrygFonden og fortsætter:
”En anden væsentlig forklaring på tryghedskløften mellem unge og ældre ser vi, når det kommer til alvorligt stress. Angsten for at gå ned og ikke kunne klare hverdagen er en af de utrygheder, der slår hårdt helt generelt og er den utryghed, der scorer næsthøjest, når vi måler. Her er de yngre målgrupper særligt i risikozonen.”
Trygheden steg under corona
Til gengæld er der ikke meget, der tyder på, at corona-epidemien har ramt danskernes tryghed i nævneværdig grad. Faktisk tyder tallene på det stik modsatte – at trygheden steg under hele den første del af corona-epidemien i Danmark.
”Man kunne have forventet et kraftigt dyk i befolkningens tryghed under corona. Det er dog ikke, hvad vi fandt i Tryghedsmålingen i år. Faktisk steg trygheden kortvarigt – og for første gang i mange år. Det hænger sandsynligvis sammen med, at nedlukningerne også lukkede nogle af de kendte kilder til utryghed ned – der var fx færre indbrud, færre voldelige overfald og overgreb, færre konkurser eller mennesker i pengenød og færre, der frygtede at gå alvorligt ned med stress,” forklarer Anders Hede med tilføjelsen:
”Selvom utrygheden for corona til tider har været stor i befolkningen, er den tydeligvis af de mange blevet oplevet som et trods alt afgrænset problem, som der blev taget hånd om fra myndighedernes side. Det gælder også de ældre aldersgrupper, som ellers er de mest udsatte, når det fx kommer til risikoen for at blive smittet og få alvorlige følger af corona.”
TrygFondens Tryghedsmåling er den 10. måling i rækken. Siden 2004 har TrygFonden taget temperaturen på trygheden og utrygheden i Danmark inden for en lang række individuelle og samfundsmæssige parametre. Mere end 5.000 repræsentativt udvalgte mennesker i Danmark udgør spørgepanelet bag målingen.
Du kan læse hele TrygFondens Tryghedsmåling 2021 her: https://www.tryghed.dk/viden/tryghedsmaalinger/download-tryghedsmaaling-2021