Turneringsstarten fandt sted på hjemmebane, hvor de to hold skulle have deres indbyrdes kamp afgjort.
Nordpilen 2 som inden mandagens kamp førte rækken var stor favoritter og der var dog heller ikke den store slinger i valsen.
Efter knap 3 timers spil kunne Nordpilen 2 fejre en sejr på 10-6, og dermed øgede de med 3 point til nærmeste konkurrenter, som dog først spillede onsdag.
Heldigvis for Nordpilen spillede Strandby Elling kun 8-8 onsdag, og dermed er Nordpilen sikre på, at fører rækken med 3 point inden weekendens to kampe.
På samme tid onsdag tog Nordpilens 3. divisions hold imod Nitten. Nordpilen, der i denne sæson kæmper meget med resultaterne efter afgangen af Jeppe Stolt, som drog til Aalborg inden sæsonen, var også den aften på en hård opgave.
Alligevel fulgte Nordpilen med til det allersidste og inden de sidste to kampe var stillingen 7-7. Som så ofte før denne sæson, ville guderne bare ikke være med Nordpilen og de sidste to kampe blev tabt. Dermed vandt Nitten 9-7 og tog de 3 point.
– Det er så sindsygt ærgerligt, marginalerne vil bare ikke være på vores side. Fører selv 2-0 i den ene kamp og taber 3-2 efter at have misset 7-8 doubler tror jeg. Men det er selvfølgelig også mangel på skarphed og kontrol af nerver fra egen side, fortæller en slukøret Rene Thomsen efter kampen.
I weekenden er der igen fuld runde for alle tre hold.