Det ligner rekord-deltagelse til det traditionsrige Pinse-loppemarked i Tversted lørdag den 25. maj fra klokken 10.
Som tidligere år er der levende musik med Jump And The Blue Note fra klokken 10 i gården ved Café Peder Most ved den nyrenoverede Tannisbugtvej, og man finder lopper på den gode måde overalt i byen.
Mange musik-kyndige vil være med i Tversted, og en af veteranerne, Kim Bjerg, fortæller:
– Den 23. maj er der Pinse lopper i Tversted. En af de skønneste perler på Vestkysten. Undertegnede vil være til stede på adressen Fyrrevej 1A med en trailer pakket med de skønneste vinyludgivelser. Der vil være et bredt udvalg af rockmusik fra 1958 til i dag. Der vil også være et stort udvalg af jazz LPer og en ordentlig dynge CDer af den bedste slags.
– Kom frisk og mød PeterPop og undertegnede på denne adresse til hygge omkring musik. Og i kan jo også købe en plade eller to med hjem.

På det vedhæftede kort får man en fornemmelse af de steder, man kan gøre et fund og måske finde lige præcis dét, du har manglet hele livet. Boderne åbner kl. 10.00 – så vær klar fra start. Kom til Tversted Pinselørdag. Byen byder foruden lopper også på koncert, mad og andre gode oplevelser, frister arrangør Tversted Borger- og Turistforening.



