Musikerne i Crazy Ivans, som den 14. april klokken 20 giver koncert på Hotel Hirtshals, kan trække på en samlet musikalsk erfaring på knap 200 år og er håndplukket fra flere steder i Danmark.
Fra Aalborg kommer OLAV POULSEN, der gennem den seneste snes år har høstet stor anerkendelse som en
af landets allerbedste slideguitarister. Han bevæger sig ubesværet inden for genrer som blues, rock og country – ind imellem med en snert af orientalske og indiske overtoner.
I Rønde finder vi den mest solide og utrættelige rytmeguitarist ever: IVAN SAND. Ivan har spillet
næsten altid… Det enkle, ærlige, oprigtige og troværdige, har til alle tider kendetegnet hans virke,
der bl. a. har taget inspirationen fra Neil Young til egne nye højder.
I Borup på Midtsjælland residerer SØREN RISLUND som vel nok vel mest kendt for sit 40 årige humoristiske
samarbejde med Jan Monrad, -men hallo: Søren var til sin første bluesfestival i 1964 og omtrent samtidigt
købte han sin første mundharmonika. Bluesmusikken har aldrig sluppet sit tag i ham siden.
MIK SCHACK fra Utterslev Mose favner vidt: Fra kødgryder i TV over et stort tegnetalent til en af landets bedste vaskebrætspillere. Mik tog fingerbøllene på i 1970 og begyndte at spille med bl. a. Monrad & Rislund.
Mik har til dato krattet i et uoverskueligt antal sammenhænge over det meste af verden.
I forbindelse med koncerten er der en fotoudstilling med titlen Fragmenter af virkeligheden, som er lavet af ovennævnte Ivan Sand.