Fra DMI byder den lakoniske vejrprognose på en tirsdag med skyet og sne eller snebyger en stor del af tiden, samt stedvis snefygning.
Først svag til jævn vind mest omkring øst, men i løbet af formiddagen tiltagende hård vind til kuling fra nord og nordvest og især ved kysterne med vindstød op til stormstyrke. Ud på eftermiddagen efterhånden lidt aftagende vind. Temperaturer omkring frysepunktet.
I aften endnu sne, men i nat mest tørt og til dels klart. Let til frisk nordvestlig vind. Ved kysterne først stedvis hård vind. Temperaturer mellem 3 og ca 10 graders frost.
Havnen melder tirsdag morgen kl. 6.20 om vind på 10 sekundmeter ved Hirtshals.
Kilde: DMI og YR. NO.