I skyggen af en nedlukning af store dele af Nordjylland udkom forleden det sjette afsnit af Uffes Samtalekøkken.
– Granatchokket sidder i mig endnu, efter jeg og mange andre igen fik trukket tæppet væk under vores levebrød, fastslår Uffe Kjelgaard Truelsen.
– Jeg taler med Uffe Nielsen, og han er sammen med alle de lokale producenter, vi taler om, ramt hårdt igen, tilføjer Uffe Kjelgaard Truelsen.
– Uffe er en mand med uhyggeligt mange jern i ilden. Han uddannet kok, han er restauratør med flere forretninger, formand for Kokkelandsholdet og formand for Kornets Hus, bare lige for at nævne lidt af det der fylder i kalenderen. Mens vi bevæger os rundt i Uffes hverdag på Vendsyssel Teater, taler vi om cykelture med fokus på lokale råvarer, chokoladeboller som et pædagogisk værktøj, rockstar kokke, lyserøde skjorter, enumre og meget andet, uddyber Uffe Kjeldgaard Truelsen.
– Støt alle de lokale spisesteder, råvareproducenter, spillemænd og alle de andre, der gør Nordjylland til et godt sted at leve, slutter kokken.
Kom i godt selskab der, hvor du normalt finder dine podcast eller her i Uffes Samtalekøkken.