På årets første dag klokken 16 er der i Uggerby Kirke Nytårsfest for alle, hvor sognepræst Johan Hermann Rump holder sin egen helt personlige nytårstale med tilhørende nytårsløjer.
– Det er en god lejlighed til at ønske sine medborgere et godt nytår over et glas champagne og et stykke kransekage, og der er naturligvis også noget til børnene, fortæller sognepræsten.
Kirkemusikerne byder det nye år velkommen hid med en lille nytårskoncert, og der bliver naturligvis festlige fællessange.
De kalder det også ”Nabolagets Nytårskur”, og det hele er gratis – arrangeret af borgerforeninger og menighedsråd i Tversted og Uggerby.
Der samles på venlig opfordring fra Hendes Majestæt Dronningen ind til Det Danske Bibelselskab.



