I hedensk tid var halloween en overgangsfest forbundet med overnaturlige kræfter indsvøbt i efterårets tåge. Aftenen egnede sig især til at fremsætte spådomme. Ligesom elverfolk optræder hyppigt i sagnene.
Det med gys og gru tages i denne tid meget bogstaveligt af Hans Wendelboe Bøcher, som hvert år til halloween laver et større udstyrstykke med uhygge i form af blandt andet lig og skeletter samt en grav i haven og skingre lyde ved Højruphus i Horne.
Da netavisens udsendte søndag aften med angstfuld bæven besøgte det hjemsøgte hus, blev der sat trumf på med en galning, som jagtede journalisten ud på fortovet, hvor selv Lone Olsen fra Venstre stivnede på valgplakaten i lygtepælen på Højrupvej.
Allerede først på aftenen havde Hans Wendelbo Bøcher, som må være Hornes svar på Alfred Hitchcock, talt omkring 60 børn, der havde været forbi for at få et hårrejsende gys ved Højruphus.
Foto: Niels Skipper.
https://fb.watch/8-F1FSOJt9/
Jeg skulle have gjort noget mere.
Men nu er det for sent.
Tænk, hvis jeg i tide havde haft modet, tiden,
overskuddet til at lege noget mere.
Det er jo det, vi er her for.
Vi har kun det sjov, vi selv laver, siger man.
Og det er jo sandt!
Så lad os da gøre det.
Lave al den sjov, vi kan.
Med hinanden.
For hinanden.