Uncorked er en online vinhandel, der med egne ord stræber efter at gøre det nemmere og mere oplevelsesrigt at handle vin online.
I lørdags afholdt indehaver Mille Mørck sin allerførste, men mildest talt succesrige velbesøgte vinsmagning hos Åge Vinther på Restaurant Tannihus i Tversted.
– Det var en ubeskrivelig oplevelse, som simpelthen var så vellykket. Tusind tak til alle der deltog, det var en aften som jeg aldrig vil glemme, lyder det fra Mille Mørck.
– I øjeblikket har jeg et stort fokus på italienske vine, men vil på sigt drage mit fokus over på vine fra USA, da jeg finder vine fra Californien utroligt spændende, fortæller indehaver Mille Mørck.
Efter vinsmagningen var de færreste deltagere formentlig længere i tvivl om, hvilken vin de vil servere til den næste middag eller give som gave.