Førstedagen af årets Hjørring Dyrskue er en varm oplevelse, og det er tydeligt, at de mange besøgende husker gyldne regler som at drikke fornuftigt, spise godt, søge skygge af og til samt ikke mindst undgå al form for brug af åben ild.
Fredagen er traditionelt en dag med ekstra fokus på børn og unge, der får masser af spændende og god viden om landbrugs-erhvervet generelt, om miljø og klima, gamle håndværk og maskiner samt mulighed for at se og tale med andre generationer.
LandboNord Hjørring Dyrkue handler i sagen meget om store maskiner og mad samt naturligvis rigtig meget om dyr.
De flotteste og bedste dyr vises frem, bedømmes af skarpe øjne og præmieres efter fortjeneste.
Uden mad og drikke fungerer intet, så derfor kan gæsterne også nyde forskellige former for mad ved vogne og i spisetelt og smagsprøve lækre fødevarer fra Vendsyssel.
Fredagens dyrskue lukker klokken 18.30, og lørdag åbnes klokken 8.30 til klokken 16 til endnu en spændende dag på Dyrskuepladsen i Hjørring