Kommuneplantillæg 6 er en temaplan for den overordnede vindmølle- og solenergiplanlægning i Hjørring Kommune. Tillægget var oprindeligt tillæg 59 til Kommuneplan 2016, men i mellemtiden er den nye kommuneplan vedtaget, så tillægget er derfor nu ændret til tillæg 6 til Kommuneplan 2021 – se Bilag 1 – Kommuneplantillæg nr. 6 for vindmølle- og solenergiplanlægning i Hjørring Kommune.
Planens indhold
Temaplanen indeholder:
- Strategi for solenergi
- Retningslinjer for solenergi
- Strategi for vindmøller
- Retningslinjer for vindmøller
- Udpegning af konkret vindmølleområde mellem Ilbro og Høgsted
Der udpeges ikke konkrete solcelleområder.
Fem eksisterende udpegede potentielle områder til solceller udgår af kommuneplanen. Eksisterende udpeget område ved Vinstrup nord for Hjørring fastholdes, fordi der er udarbejdet lokalplan for området.
Et eksisterende potentielt vindmølleområde mellem Sdr. Rubjerg og Vejby udgår af kommuneplanen.
Temaplanen erstatter de hidtidige strategier og retningslinjer i kommuneplanen om solenergianlæg og vindmøller.
Høring, borgermøde og indkomne høringssvar
Før udarbejdelsen af temaplanen har det været afholdt en fordebat om indhold i strategi og retningslinjer samt om udpegning af to solcelleområder og to vindmølleområder. Efter fordebatten besluttede Byrådet kun at arbejde videre med et vindmølleområde samt strategi og retningslinjer.
Planforslaget har været i høring fra 1. september til 26. oktober 2021, og der er afholdt borgermøde i Vrå den 15. september med ca. 100 deltagere.
Kommunen har modtaget i alt 35 høringssvar – fordelt på 3 høringssvar fra myndigheder, 2 høringssvar fra foreninger, 29 høringssvar fra borgere samt 1 høringssvar fra borgergruppen ”Foreningen mod kæmpevindmøller ved Ilbro Enge” inkl. 2 underskriftsindssamlinger med hhv. 69 og 86 underskrivere. Se Bilag 2 – Høringssvar fra myndigheder, Bilag 3 – Høringssvar fra foreninger, Bilag 4 – Høringssvar fra borgere, Bilag 5 – To underskriftsindsamlinger (lukket del af dagsordenen), Bilag 6 – Kort med underskriftindsamling nr. 1 og Bilag 7 – Sammentælling af underskriftsindsamling nr. 2.
Enkelte borgere har indsendt flere høringssvar, og disse er samlet og talt med som ét svar. Enkelte høringssvar er underskrevet af flere borgere, og disse er ligeledes talt med som ét svar.
Behandling af indkomne høringssvar
Det er kun de to foreninger, som har bemærkninger til planens strategi og retningslinjer, mens langt hovedparten af høringssvarene omhandler vindmølleområdet mellem Ilbro og Høgsted. Derudover har Miljøstyrelsen og borgergruppen bemærkninger til miljøvurderingen.
Behandling og kommentering på indkomne høringssvar fremgår af den sammenfattende redegørelse, der skal udarbejdes som en del af miljøvurderingen i forbindelse med vedtagelsen af planen, se Bilag 8 – Sammenfattende redegørelse (bilag A).
Miljøstyrelsen har bemærket, at det er deres vurdering, at kommuneplantillægget og miljørapporten ikke indeholder tilstrækkelige vurderinger af den potentielle påvirkning på bilag IV arter og fugle. Der skal laves en vurdering af påvirkningerne på bilag IV-arter og fugle på et overordnet niveau, naturligvis set i lyset af, at der endnu ikke foreligger et konkret vindmølleprojekt.
Administrationen har været i en opfølgende dialog med Miljøstyrelsen og har udarbejdet supplerende vurdering af påvirkning af Natura 2000-områder, fugle og bilag IV-arter. Det supplerende materiale er indarbejdet i den sammenfattende redegørelse til miljøvurderingen af planen, se Bilag 8 – Sammenfattende redegørelse (bilag B). Miljøstyrelsen har på baggrund af det supplerende materiale ingen yderligere bemærkninger til kommuneplantillægget og fremsætter dermed ikke indsigelse.
Opsamling på ændringer
Administrationen anbefaler på baggrund af indkomne høringssvar og den supplerende miljøvurdering, at planområdet for møller mellem Ilbro og Høgsted reduceres, så områder, som rummer beskyttet natur og/eller er udpeget som ”større sammenhængende landskab” i kommuneplanen, udtages af planområdet, se Bilag 9 – Planområdets afgrænsning før og efter reduktion.
Det er administrationens vurdering, at når arealer registreret med beskyttet natur og arealer udpeget som ”større sammenhængende landskab” udgår af planområdet, så er det fortsat muligt at stille møller op i området. Denne vurdering er vendt med ansøgers rådgiver, der har samme vurdering.
Fastlæggelse af antal af møller, totalhøjde og harmoniforhold
I planforslaget fremgår, at antal møller, totalhøjde og harmoniforhold i vindmølleområdet mellem Høgsted og Ilbro fastlægges ved vedtagelsen af kommuneplantillægget på baggrund af de to alternativer, der indgik i forslaget, se Bilag 10 – Forslag til retningslinje 26.4 om udpegning af vindmølleområder (høringsversionen).
I miljøvurderingen indgik en række visualiseringer, som viser, at når fotostandpunktet er tæt på møllerne, og de er fuldt synlige, så er møllernes visuelle påvirkning af landskabet markant, da de på grund af deres højde i skala overgår andre landskabselementer. Når afstanden til møllerne øges, så er møllernes visuelle påvirkning moderat eller ubetydelig, da møllerne indgår i en sammenhæng med andre elementer i landskabet og eventuelt dækkes helt eller delvist af f.eks. bebyggelse eller beplantning. Visualiseringerne viser ligeledes, at der ikke er væsentlig forskel på den landskabelige påvirkning, om nye møller har en totalhøjde på 150 m eller 173 m, og herunder at de nye møller har en større rotordiameter end de gamle møller, se Bilag 11 – Miljørapportens visualiseringer vist i stort format (del 1) og Bilag 12 – Miljørapportens visualiseringer vist i stort format (del 2).
På den baggrund anbefaler administrationen, at kommuneplantillægget skal give mulighed for de højeste møller, fordi disse møller producerer væsentligt mere strøm end de nuværende møller og dermed bidrager mest til den grønne omstilling.
Retningslinje 26.4 og tilhørende kommuneplanramme 800-R11 anbefales på den baggrund tilrettet, så der i vindmølleområdet mellem Ilbro og Høgsted gives mulighed for opstilling af max 6 møller med omtrentlig samme navhøjde som de eksisterende fem møller, totalhøjde på max 173 m og et harmoniforhold på max 1:1,7. Det bemærkes, at større møller forudsætter en lidt større intern afstand mellem møllerne, hvorfor der kun er plads til 6 møller.
Den videre planlægningsproces
Hjørring Kommune godkendte den 25. august 2021 forslag til kommuneplantillæg om vindmølle- og solenergiplanlægning i Hjørring Kommune med tilhørende miljørapport. Imidlertidig påklages miljøvurderingen til Planklagenævnet i høringsperioden. Planklagenævnet afviser at behandle klagen, idet miljøvurderingen først kan påklages efter den endelige vedtagelse af planen. Dette skyldes, at der som følge af offentlighedsprocessen (eller klagen i nærværende sag) vil kunne ske tilpasninger af planen og dermed de forhold, der er omfattet af miljøvurderingen. Det følger også af miljøvurderingslovens § 13, at myndigheden ved den endelige vedtagelse af planen skal inddrage bl.a. miljørapporten og udtalelser fra andre myndigheder og offentligheden. Der skal desuden udarbejdes en sammenfattende redegørelse, herunder for hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning. På denne baggrund afviser Planklagenævnet at behandle klagen, se Bilag 13 – Klagenævnets afgørelse.
Med vedtagelse af kommuneplantillægget udpeges vindmølleområdet mellem Ilbro og Høgsted, og de overordnede bestemmelser for området er fastlagt i kommuneplanrammen. Herefter skal ansøger fremsende et konkret mølleprojekt, som danner grundlag for udarbejdelse af lokalplan med tilhørende miljøvurdering planen og miljøkonsekvensvurdering af det konkrete projekt. Byrådet skal godkende lokalplanforslaget, inden det sendes i offentlig høring, og det er ligeledes Byrådet, som vedtager lokalplanen endeligt, se Bilag 14 – Proces og sagsgang, hvor sagens hidtidige proces og den fremtidige proces er sammenfattet.
Byrådet vedtog i juni 2020 en proces for planlægning for solcelle- og vindmølleanlæg, hvor der først i hver byrådsperiode åbnes et ansøgningsvindue og herefter sker en politisk udvælgelse og prioritering af indkomne ansøgninger. Det er aftalt, at næste ansøgningsvindue åbner i begyndelsen af 2023. Dette vil ske gennem en fornyet byrådsbeslutning, hvor der tages stilling til indhold og evt. kriterier. Byrådet kan samtidig beslutte, hvornår et efterfølgende ansøgningsvindue skal være.
Lovgrundlag
Planloven § 27
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter §§ 8-11
Sundhed
Denne plan er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. Der er derfor blevet udarbejdet en miljøvurdering af planen.
De kommentarer, der er indkommet til planforslaget og den tilhørende miljørapport, er sammenfattet i en sammenfattende redegørelse, se Bilag 8 – Sammenfattende redegørelse.
Den sammenfattende redegørelse beskriver:
- hvordan miljøhensyn er integreret i planen,
- hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning,
- hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet, og
- hvordan myndigheden vil overvåge de væsentlige indvirkninger på miljøet af planen eller programmet.
Direktionen indstiller,
- at planområdet for møller mellem Ilbro og Høgsted reduceres, så områder, som rummer beskyttet natur og/eller er udpeget som ”større sammenhængende landskab” i kommuneplanen, udgår,
- at retningslinje 26.4 og kommuneplanramme 800-R11 tilrettes, så der i vindmølleområdet mellem Ilbro og Høgsted gives mulighed for opstilling af max 6 møller med omtrentlig samme navhøjde som de eksisterende fem møller, totalhøjde på max 173 m og et harmoniforhold på max 1:1,7, og
- at Teknik- og Miljøudvalget fremsender kommuneplantillæg nr. 6 for vindmølle- og solenergiplanlægning i Hjørring Kommune til Byrådet med anbefaling af vedtagelse.
Historik
Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget 2022-2025, 10. maj 2022:
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at indstillingerne godkendes og at kommuneplantillæg nr. 6 dermed godkendes.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 18. maj 2022:
Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges.
Louise Bilde Hvelplund deltog ikke i mødet.
Bilag
- Bilag 1 – Kommuneplantillæg nr. 6 for vindmølle- og solenergiplanlægning i Hjørring Kommune
- Bilag 2 – Høringssvar fra myndigheder
- Bilag 3 – Høringssvar fra foreninger
- Bilag 4 – Høringssvar fra borgere
- Bilag 6 – Kort med underskriftindsamling nr. 1
- Bilag 7 – Sammentælling af underskriftsindsamling nr. 2
- Bilag 8 – Sammenfattende redegørelse
- Bilag 9 – Planområdets afgrænsning før og efter reduktion
- Bilag 10 – Forslag til retningslinje 26.4 om udpegning af vindmølleområder (høringsversionen)
- Bilag 11 – Miljørapportens visualiseringer i større format del 1
- Bilag 12 – Miljørapportens visualiseringer i større format del 2
- Bilag 13 – Klagenævnets afgørelse
- Bilag 14 – Proces og sagsgang
Kilde: Hjørring Kommune.
Link til tidligere artikel
Erik Høgh-Sørensen ønsker lokale folkeafstemninger om opstilling af vindmøller i Hjørring Kommune
Der mnagler den del, at der skal gøre plads til disse mange møller me loven i hånd.
Flere områder bør ryddes for modstandere med fraflytning eller et fast genetillæg. Dernæst skal afstandskravene øges en smule og uden bogen dispensationer.
It dette er også det generalle billede. En lang række småklatsamfund har idag ingen praktisk funktion.
De har desværee ingen jobs, ingen butik og ingen skole. Omvedt opretholder de en masse veje, der bortset fra bøædernes maskiner nærmest står ubenyttede hen. Det burde være bøndernes egne veje, hvor de så vedligeholdte dem, de faktisk har brug for.
Og solceller er samme sag. Det er dog mærkeligt, at man end ikke kan bruge disse mange ukurante arealer til noget.
Og erhverv her såsom ørreddamme og mink. Uha da da.Det er nærmest farligt at få nogle skateboirgere ind. Man risikerer jo at dem i København ikke slipper slanterne
Hellere gå med DDT og Formalin bomuldpels fra Egypten.
Når man laver disse vindmøllezoner, så skaber man jo også plads til lugtende dyrehold og Vi producrer faktisk stadig alt for meget gylle.
Her hægr man også nærmest desprat over de stakkels fugle; men hvad så med resten, der faktisk er beskyttet af disse mange vinger.
Det er dårlig stil, man ligefrem generer de få mulgheder for et stærkere Nordjylland, der faktisk er.
Det er så hovedfejlen ved disse planer. Et langt stykke ad vejen er der tale om et umulius lapperi på noget, der var engang.
Der bor en bager. Jeg en gprd mig bygge vil med høns, grise og får…Fine men totalt meningsløse jobs, hvis man ønsker sig et job og en sikret fremtid.
Hirthals burde gå forrest, hvor Vi ´kunne nedætte prisen på strøm og varme ved at eje et par vindmøller og en solcellepark på fx Terpet fremfor de nedlægte minkfarme.
Det har været aktuelt i 20 år. Lige nu er det endnu mere aktuelt og også en slags Naturmøde, hvor man spilder den gode vind og sol, men har masser af penge som kompensation for dette.