Denne lørdag ser Hirtshals ud til langt om længe igen at ligge lunt i læ af fjeldene i det sydlige Norge.

Den statslige norske vejrtjeneste yr.no lover endda endnu varmere vejr i og omkring havnebyen, hvor programmet ligeledes lover nogle hyggelige og musikalsk underholdende timer med Musik Over Trappen ved Hirtshals Kro.

Det bliver ikke genforeningen af the Beatles, men næsten, forsikrer Per Kro. Ikke færre end tre nulevende, ved deres fulde fem, tidligere medlemmer af The Humpfreys, som er havnebyens hedengangne svar på Credence Clearwater Revival. Altså ingen ringere end Chris Borup, Brian Bruun samt Per kasten vil være at finde på scenen under aftenens Jam Session.



