Det var en tilfreds formand for Lokalhistorisk Forening i Tversted, Kirsten Christensen, der kunne byde velkommen til foreningens reception i anledning af udgivelsen af Axel Gaardbos bog Mit Livs Symfoni.

Bogen blev faktisk udgivet allerede i 1982, men formanden og Saliha Marie Fetteh har sammen nyredigeret bogen og tilføjet en række supplerende oplysninger samt diverse fotos. Resultatet er blevet ganske udmærket.

Familien var repræsenteret af Merry, datter af Axel Gaardbo, samt barnebarnet Bent. Han holdt tale på vegne af familien og fortalte med humor om bedstefaren.

Foreningens næstformand Kjeld Larsen takkede for det fine fremmøde og fremhævede især indsatsen fra de to redaktører: Saliha Marie Fetteh og Kirsten Christensen.
Der var fælles kaffebord, hvor snakken – lokalhistorisk – gik livligt.
Foto: Privat.
Diskussionen om post