Stemningen var helt særlig, da Vendsyssel Historiske Museum for første gang inviterede til sommeryoga under åben himmel i museumshaven.
De fremmødte blev mødt af fuglesang, grønne omgivelser og en rolig yogapraksis, som skabte nærvær og afslapning i de historiske rammer.
Den første yogatime blev taget særdeles godt imod, og kombinationen af bevægelse, mindfulness og museumshavens atmosfære viste sig at være et populært sommerkoncept.
“Det var en fornøjelse at opleve, hvordan haven dannede de perfekte rammer for en stund med ro og fordybelse. Vi er glade for den positive modtagelse og håber, at endnu flere får lyst til at være med de sidste to gange,” siger Yogainstruktør Anne Kristensen.
Yogainstruktør Anne Kristensen guider deltagerne gennem en blid og tilgængelig yogapraksis med fokus på åndedræt, nærvær og rolige bevægelser. Undervisningen er tilrettelagt, så alle kan være med – uanset om man er nybegynder eller erfaren.
Efter yogatimen er der mulighed for at nyde en kop kaffe eller te i museumshaven eller caféen og lade roen sænke sig, inden dagen fortsætter.
Der er nu kun to yogagange tilbage denne sommer, og museet håber at byde både nye og tilbagevendende deltagere velkommen.
Prisen for arrangementet er kun 90 kroner og inkluderer yogaundervisning, entré til museet samt en kop kaffe eller te, som kan nydes i museumshaven eller caféen efter timen. Køb din billet i Butikken hos Vendsyssel Historiske Museum, eller online på museets hjemmeside.
Praktisk information
Sommer Yoga i Museumshaven
- Sted: Museumshaven hos Vendsyssel Historiske Museum
- Dato: Tirsdag d. 14/7 og 21/7 kl. 10.00–11.00
- Billet: https://billet.vhm.dk/arrangementer/sommer-yoga-i-museumshaven/
- Pris: Kr. 90 (Normalpris kr. 225)
Prisen inkluderer yoga, entré og kaffe/the, som serveres i museumshaven eller caféen efterfølgende (medbring egen yogamåtte).


