Arrangørerne af Hirtshals Fiskefestival har med hensyn til vejret været noget heldigere end folkene bag Musik Under Trappen.
Sommeren har ganske vist været langt fra solrig i det nordjyske, men torsdag, fredag og lørdag var det rimeligt i det nordvestlige Vendsyssel. Juli måned har nemlig tidligere budt på absurde mængder nedbør, og det er langt fra forbi ifølge DMI.
For mens det holder tørt søndag i Vendsyssel, så forvarsler DMI kraftig regn søndag og stormende kuling mandag, skriver TV2 Nord.

Det kraftige regn er gældende fra søndag aften klokken 18 til mandag aften klokken 18.00, og her er Storaalborg sat til at blive ramt, mens resten af Nordjylland skulle gå fri.
Dog er der varslet stormende kuling fra mandag morgen kloken 8.00 til mandag aften klokken 18.00, som er gældende for hele Nordjylland.
DMI skriver, at der kan forekomme stormende kuling med vindstød af stormstyrke.
Kilde: TV2 Nord.


