I aften fredag klokken 19 på Nord Energi Arena i Hjørring står fodboldspillerne i Vendsyssel FF overfor en vanskelig modstander i en vigtig kamp.
FC Fredericia er gæsterne i landets næstebedste række, NordicBet Ligaen. Holdene er på forhånd nogenlunde lige gode, så dagsformen og måske opbakningen på lægterne vil være afgørende.
Vendsyssel FF fortæller, at holdets styrke ligger ikke kun i spillernes individuelle talent, men i vores samhørighed, i vores kampånd og i tilskuernes fantatiske støtte. Dette er vores territorium, og i dag vil vi forsvare Nord Energi Arena med alt, hvad vi har.
Klubben opfordrer de unge tilskuere under uddannelse til at huske studiekortet til i aften og til alle hjemmekampe. Hvis du har et studiekort, kan du nemlig få en drinksbillet ved billetvognen før check-in.


