Fodboldspillerne hos Vendsyssel FF kan holde en lille sommerferie med god samvittighed og gøre sig klar til en ny sæson i én højere række med første spillerunde den sidste weekend i juli måned.
Kamp-programmet for sæsonen 2026/2027 ventes på banen i løbet af kort tid.
Vendelboerne sluttede denne sæson i CampoBet 2. Division på en sikker oprykningsplads som nummer to i landets tredje bedste fodboldrække efter AB Gladsaxe og foran Næstved, som også var modstanderen i sæsonens sidste kamp.
På Nord Energi Arena blev Næstved sendt hjem med 2-4 efter to hjemme-scoringer af Steffensen og to af Vendelbo, som netop er kommet på fast kontrakt i det nordjyske.
Sæsonens sidste kamp var også den sidste i Vendsyssel FF-trøjen for Kasper Kusk, som fik æren af at blive kåret som kampens spiller med Bone’s Hjørring som sponsor for titlen.

I forrige runde var Vendsyssel FF også involveret i en målrig kamp i Hellerup, hvor HIK vandt 4-3 på to scoringer i kampens absolut sidste tillægsminutter. Vendelboerne var allerede rykket op inden kampstart – og slutningen.
Efter oprykningen til landets næstbedste fodboldrække 1. division, kaldet Betinia Liga, skal Vendsyssel møde hold som Vejle, Fredericia, AaB, Esbjerg, Hvidovre, Kolding, Hillerød, Aarhus Fremad, Hobro, Kolding og HB Køge. To hold rykker efter et slutspil med 10 kampe op i Superligaen, og to hold rykker ned i CampoBet 2. division.


