Vendsyssel FFs fodboldherrer i landets næstebedste række, NordicBet LIgaen, spiller torsdag den 19. oktober klokken 19 på hjemmebane mod AC Horsens.
Det er en god mulighed for at tage hele familien med på Nord Energi Arena i Hjørring og opleve fodboldstemningen i efterårsferien, når Vendsyssels fodboldhelte skal forsvare deres hjemmebane mod AC Horsens.
Entré til kampen koster 75 kroner, og børn til og med 14 år har gratis adgang. Billetter købes på hjemmesiden eller ved indgangen.
Vendsyssel FF håber at se rigtig mange på lægterne til torsdagens kamp, som bliver en vigtig kamp for at bevare placeringen i top 6. De seks bedst placerede spiller slutspil om oprykning til Superligaen, mens de seks andre hold kæmper om at undgå nedrykning til 2. division.


