Fodboldklubben Vendsyssel FF afsluttede torsdag aften en helt igennem dårlig sæson ved at tabe 1-3 i Farum, hvor modstanderne var Hillerød.
Vendelboerne havde inden kampen med 15 nederlag i 31 kampe allerede sikret sig nedrykning fra NordicBet Ligaen til 2. division, hvor modstanderne må forventes at være mere på niveau.
Mod Hillerød begyndte det ellers godt med 1-0 på mål af Andreas Rise allerede efter syv minutters spil.
Hillerød scorede i anden halvleg på fem minutter hele tre gange først i kampens 61. minut ved Cornelius Allen, tre minutter senere ved Nicklas Bjerre Schmidt, og efter 66. minutters spil gjorde Monday Etim det til 3-1.
Efter sommerpausen spiller Vendsyssel FF fuldt fortjent i landets tredje bedste række, hvor modstanderne i 2. division bliver hold som AB, Skive, Næstved, HIK og Ishøj og andre, som endnu ikke er fundet i slutspillene. Fremad Amager, Middelfart, Frem, Thisted og Helsingør er i spil.
Vendsyssel FF spillede i NordicBet Ligaen denne sæson i alt 32 kampe, vandt 7, spillede 9 uafgjort og tabte 16. Vendelboerne scorede blot 35 mål og måtte lukke 46 mål ind i eget net.
Det er svært at vinde fodboldkampe uden den nødvendige gejst og fremadrettet spil. Vendsyssel FF spillede i denne sæson med for lidt fokus på angreb, og bolden trillede for meget på tværs og bagud.
Nu må Vendsyssel FF med 30 point i 32 kampe ned i 2. division, og lige nu er meget usikkert om den sæson, der begynder sidst på sommeren.
Diskussionen om post