Med en flot 2-0 sejr i Thisted onsdag aften er Vendsyssel FF meget tæt på oprykning til landets næstbedste fodboldrække.
Vendelboerne spillede i CampoBet 2. Division en flot kamp i Thisted, hvor hjemmeholdet ydede rigtig god modstand.
Lasse Steffensen fik en hovedrolle først da han slog hovedet mod en Thisted-spiller og kort efter, da han scorede til 2-0 mod kampens slutning.
Allerede efter 8 minutters spil scorede angrebs-makkeren Emil Grønn Pedersen til 1-0 efter et kiks i hjemmeholdets forsvar.
Med fire kampe tilbage i oprykningsspillet har Vendsyssel FF på andenpladsen ni point flere – og en bedre målscore – end Næstved på tredjepladsen. Næsteved tabte onsdag 1-2 på hjemmebane til HIK, som scorede sejrsmålet i absolut sidste øjeblik.

De to øverste hold rykker op, og nummer ét er AB Gladsaxe, som onsdag tabte hjemme 1-2 til Roskilde.

På søndag den 17. maj klokken 13 spiller Vendsyssel FF på Nord Energi Arena i Hjørring mod netop AB Gladsaxe. I sæsonens sidste kamp den 6. juni møder vendelboerne på hjemmebane Næstved.



Sådan!