• Annoncering
  • Kontakt
  • Retningslinjer
  • Cookiepolitik
Prøv vores mørke tema
NordsøPosten.dk

Topbanner

  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
    • Arkiverede sponsorartikler
  • Arkiv
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
    • Arkiverede sponsorartikler
  • Arkiv
Intet resultat
Se alle resultater
NordsøPosten.dk
Intet resultat
Se alle resultater

Topbanner

Vendsyssel Historiske Museum søger efterkommere til Thomas Bisp

Thomas Thomsen Bisp var den sidste i Hjørring, der blev dømt til halshugning, efter han havde forelsket sig i den forkerte. En ny udstilling på Vendsyssel Historiske Museum sætter fokus på dødsstraf i Danmark.

af NordsøPosten
1. august 2022
i Kultur
Det er en dramatisk historie om kærlighed, drab og halshugning, som efterårets udstilling på Vendsyssel Historiske Museum byder på. I den forbindelse søger museumsinspektør Sidsel Wåhlin efter efterkommere til den halshuggede Thomas Thomsen Bisp, der stammede fra Brovst-området. Foto: Henriette Maj Pedersen.

Det er en dramatisk historie om kærlighed, drab og halshugning, som efterårets udstilling på Vendsyssel Historiske Museum byder på. I den forbindelse søger museumsinspektør Sidsel Wåhlin efter efterkommere til den halshuggede Thomas Thomsen Bisp, der stammede fra Brovst-området. Foto: Henriette Maj Pedersen.

Langbanner Top

En tidlig sommermorgen 22. juli 1822 blev en midaldrende mand ført fra arresten på Torvet i Hjørring og til galgebakken nord for byen.

Her blev han halshugget og lagt på hjul og stejle, skriver TV2 Nord.

Den midaldrende mand var Thomas Thomsen Bisp fra Sønder Økse ved Brovst.

Han endte sine dage i et dramatisk blodbad på bakken for 200 år siden.

Nu vækkes historien til live, når Vendsyssel Historiske Museum med efterårets nye udstilling sætter fokus på historien om dødsstraffen i Danmark.

Det var tilløbsstykke, folk kom i hundredevis for at se halshugningen. Sidsel Wåhlin, Vendsyssel Historiske Museum.

Kom rottegift på hustruens mad

Thomas Bisp var den sidste, der blev henrettet i Hjørring. Han var blevet dømt til døden, og dommen stadfæstet af kongen, fordi han havde taget livet af sin kone, da han havde forelsket sig i den unge pige på gården.

Historien vil vide, at hustruen og moderen til hans fem børn, Maren Justsdatter, spiste et stykke smørrebrød med rottegift, en udåd der skulle være udført af ægtemanden, men tilskønnet af elskerinden og tjenestepigen Ane Magrethe.

I stedet for at leve lykkeligt med sin nye kærlighed, hvilket efter alt at dømme måtte være planen, så endte han sine dage dramatisk og til offentlig skue, da folk stimlede sammen for at se ham blive halshugget.

– Det var tilløbsstykke, folk kom i hundredevis for at se halshugningen. Nu skete der endelig noget, fortæller museumsinspektør Sidsel Wåhlin fra Vendsyssel Historiske Museum.

– Der var blod over det hele, og det var meget dramatisk. Folk kendte historien og var forargede, og jeg tror, at langt de fleste mente, at det var en passende straf, han fik.

Blev fjernet i nattens mulm og mørke

Det var dengang skik, at liget fik lov at stå på stejle og stage til skræk og advarsel for andre om udåd; men slægtninge tog legeme og hoved ned om natten og begravede de jordiske rester et stykke fra retterstedet.

– Historien lyder, at man ikke havde vagter på om natten, og det lod man sive til hans slægtninge, siger Sidsel Wåhlin.

Vi bruger den dramatiske dag til at brede historien ud om lovens strengeste straf, dødsstraf. Sidsel Wåhlin, Vendsyssel Historiske Museum.

Kraniet dukker op ved vejarbejde

Knap 100 år senere dukkede kraniet og enkelte skeletdele op i forbindelse med vejarbejde på Skagensvej i Hjørring.

Kraniet med spieret trykket ned gennem kraniet var et usædvanligt fund, fordi man her ved selvsyn kunne se, hvordan straffen var blevet fuldbyrdet.

Den daværende leder af Vendsyssel Historiske Museum, Jørgen Jacob Lønborg Friis, syntes, at kraniet var så interessant, at han tog det ind på museet.

Her blev det gemt i en kasse, og nu kommer kraniet og historien om Thomas Thomsen Bisp til at spille en afgørende rolle i en ny udstilling på museet.

– Vi bruger den dramatiske dag til at brede historien ud om lovens strengeste straf, dødsstraf, fortæller museumsinspektør Sidsel Wåhlin fra Vendsyssel Historiske Museum.

Samtidig kigger vi på, hvordan vi straffer vi i dag, hvad er formålet med straf i dag og dengang, og hvordan har vores syn på mennesker og menneskeliv ændret sig.

Kraniet dukkede op i forbindelse med, at der skulle anlægges en ny vej i nærheden af der, hvor Thomas Thomsen Bisp var blevet henrettet næsten 100 år tidligere.
Kraniet dukkede op i forbindelse med, at der skulle anlægges en ny vej i nærheden af der, hvor Thomas Thomsen Bisp var blevet henrettet næsten 100 år tidligere.
Dramatisk – men almenmenneskeligt

Der er ifølge museumsinspektøren mange spændende og nutidige aspekter i historien om Thomas Thomsen Bisp.

Blandt andet det at historien fascinerer den dag i dag både på grund af fundet og den usædvanlige museumshistorie, men også fordi historien er almenmenneskelig.

For på tværs af tid er der begået mord i kærlighedens navn, og Thomas Thomsen Bisp var ikke den første eller den sidste bonde i Danmark, som fik følelser for en ung tjenestepige.

Tjenestepigen var fristeren

– Det er også historien om, at den unge tjenestepige bliver straffet, fordi man siger, at det var hendes skyld. Det var hende, der var fristeren, fortæller Sidsel Wåhlin og fortsætter:

– Hun bliver straffet for at have været meddelagtig, det er hendes skyld, mener man, og det prøver vi også at tage op den her udstilling, og vi ser på det med moderne briller. Det er, synes jeg, også relevant at tage den diskussion, hvordan vi ville se på tingene i dag.

Sidsel Wåhlin har undersøgt rester af Thomas Thomsen Bisp for blandt andet at blive sikker på, at det er resterne af ham, der er fundet.
Sidsel Wåhlin har undersøgt rester af Thomas Thomsen Bisp for blandt andet at blive sikker på, at det er resterne af ham, der er fundet.

Tjenestepigen blev dømt – dog ikke henrettet, da man på det tidspunkt ikke længere henrettede kvinder. Men hun blev idømt en lang straf i tugthus, hvor hun fødte to børn.

Det ene barn var Thomas Thomsen Bisp far til. Begge børn blev taget fra hende.

Han efterlader sig således seks børn – fem med sin hustru Maren Justsdatter og et med tjenestepigen.

Efterkommere søges

Vendsyssel Historiske Museum vil i forbindelse med tilblivelsen af efterårets nye udstilling nu gerne i kontakt med efterkommere af Thomas Thomsen Bisp.

Selv om man måske kunne være fristet til ikke at søge sin slægt i lige linje tilbage til den sidste sidste forbryder, der blev henrettet i Hjørring, så er museumsinspektøren fortrøstningsfuld i forhold til at få henvendelser, der kan tilføje udstillingen værdi og personlige relationer til Thomas Thomsen Bisp.

– Vi har faktisk her på museet folk, der kommer for at se til deres forfædre. Der er sket et skifte, fra at det måske var noget, man ikke snakkede om, til det er blevet en del af ens slægtsfortælling, siger Sidsel Wåhlin.

Vendsyssel Historiske Museum vil i forbindelse med tilblivelsen af efterårets nye udstilling nu gerne i kontakt med efterkommere af Thomas Thomsen Bisp.
Vendsyssel Historiske Museum vil i forbindelse med tilblivelsen af efterårets nye udstilling nu gerne i kontakt med efterkommere af Thomas Thomsen Bisp.

Foto: Henriette Maj Pedersen.
Kilde: TV2 Nord.

Link til tidligere artikel

Roman på bedding om Thomas Bisp

Tags: Thomas Thomsen BispVendsyssel Historiske Museum
DelTweetSend

Langbanner

Tilmeld
Giv besked ved
0 Kommentarer
Inline meninger
Se alle kommentarer

Stort sidebanner top

Stort sidebanner

Lille sidebanner

NordsøPosten.dk

NordsøPosten.dk er ejet af Niels Skipper under virksomheden Skipper & Skipper.

Målet med netmediet er at præsentere lokale nyheder med kvalitet og hurtighed.

CVR-nr. 41271825

Følg os

Annoncering

Kontakt Niels Skipper for priser angående annoncering.

Du kan bruge e-mail adressen nedenunder eller benytte vores kontaktformular ved at klikke her.

Niels Skipper

Mobil: 28 74 27 48
E-mail: niels@nordsoeposten.dk

Kategorier

  • 112
  • Børn & Unge
  • Debat
  • Erhverv
  • Fritid
  • Kultur
  • Navne
  • Nyheder
  • Politik
  • Sponsorartikler
  • Sport

Lavet af Høj Data.

  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
  • Arkiverede sponsorartikler
  • Arkiv

Lavet af Høj Data.

Administrer cookies
Vi bruger cookies for at optimere vores hjemmeside og services.
Funktionelle Always active
Nødvendige for at kunne drive Nordsøposten.
Præferencer
The technical storage or access is necessary for the legitimate purpose of storing preferences that are not requested by the subscriber or user.
Statistik
Giver os mulighed for at samle statistik over besøgende for at forbedre vores service. The technical storage or access that is used exclusively for anonymous statistical purposes. Without a subpoena, voluntary compliance on the part of your Internet Service Provider, or additional records from a third party, information stored or retrieved for this purpose alone cannot usually be used to identify you.
Marketing
Giver os mulighed for at indsamle marketingsstatistik for at kunne vise dig annoncer.
Manage options Manage services Manage vendors Read more about these purposes
View preferences
{title} {title} {title}
Du er ved at sende email til

Flyt kommentar