Da Vendsyssel Historiske Museum i de kommende år satser strategisk målrettet på at øge sit besøgstal og sin omsætning gennem blandt andet flere formidlingsaktiviteter, søges en museumsinspektør med primært fokus på formidling.
Vendsyssel Historiske Museum er en stor arbejdsplads med cirka 35 ansatte fra mange forskellige faggrupper. Derudover har museet cirka 200 frivillige, som er knyttet til de forskellige afdelinger og besøgssteder.
Den kommende inspektør kommer til at arbejde sammen med mange forskellige mennesker i et uhøjtideligt miljø med engagerede kolleger. Museet består af en lang række udstillingssteder og afdelinger i både Hirtshals, Mosbjerg, Sindal, Rubjerg Knude og Hjørring.
– En stor del af din formidling vil typisk være tilknyttet vores besøgssteder rundt om i kommunen. Her forestiller vi os, at du kommer til at være tovholder for flere af museets populære aktivitetsdage, som vi i fællesskab løbende videreudvikler. Derudover vil du komme til at arrangere og gennemføre guidede ture i kommunens kulturlandskaber samt byvandringer i særligt stations- og havnebyerne.
– Brænder du for at formidle historie for et bredt publikum? Er du kreativ og nytænkende, og er du god til at udtænke nye formidlingskoncepter? Så er dette job måske noget for dig.
– Hjørring Kommune er naturkommune og vært for Naturmødet. Kommunen rummer en lang række unikke landskaber, herunder Naturpark Tolne og Rubjerg Knude. Et af dine fokusområder vil derfor være formidlingen af samspillet mellem menneske og natur gennem tiden.
– Museet vil gerne øge sine tilbud overfor især børn, unge og familier. Du kan derfor tænke ud af boksen og kan skabe sjove og lærerige museumsoplevelser for børn og unge. Har du erfaring med at formidle overfor disse målgrupper er det en fordel, men ikke et krav.
– Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du indgår i afdelingen Historie og fagligt refererer til lederen af afdelingen, der tillige er museets formidlingschef.
Tiltrædelse den 1. marts 2026 eller snarest muligt derefter. Ansøgningsfrist er onsdag den 7. januar 2025 klokken 12.00. Læs meget mere om jobbet her.
Tiltrædelse den 1. marts 2026 eller snarest muligt derefter. Ansøgningsfrist er onsdag den 7. januar 2025 klokken 12.00. Læs meget mere om jobbet her.


