Af Frode Larsen (NB) og Erik Høgh-Sørensen (UFP)
Byrådsmedlemmer i Hjørring Kommune
Hjørring Kommune lægger op til at lukke en eller flere skoler.
Årsagen er et generelt fald i antal skoleelever og et urealistisk kommunalbudget, der skrider alvorligt ifølge den nyeste kvartalsrapport.
Hvis byrådsflertallet benytter samme metode som ved tidligere skolelukninger, vil der blive set nøje på landsbyskoler i Tornby, Horne og Lendum.
Dog er elevtallet faldende i næsten hele kommunen, herunder Bjergby og Højene.
Lukkedebatten kommer, fordi et flertal i byrådet har pålagt sig selv at spare 4,3 millioner kroner i et budgetforlig, som Frode Larsen (Nye Borgerlige) og Erik Høgh-Sørensen (Uafhængigt Frit Parti) stemte imod.
Beløbet 4,3 millioner kroner er tilfældigt valgt. Det er ikke et sparekrav, som kommunen er pålagt udefra. Derfor fremlægger NB og UFP i de kommende dage et kompromisforslag, hvor der spares mindst fem millioner kroner uden at lukke skoler.
Debatten kommer på et uheldigt tidspunkt, idet byrådets lukkede Økonomiudvalg pludselig har opdaget, at Vendsyssel Teater mangler mindst 5,2 millioner kroner.
For hver skole, der lukkes, spares der – angiveligt – cirka tre millioner kroner, men Frode Larsen og Erik Høgh-Sørensen minder om, hvad der blev sagt offentligt under valgkampen i 2021:
”Søren Smalbro fra Venstre sagde, at hvis han blev borgmester, så ville der ikke komme ændringer i skolestrukturen. Det anså vi i valgforbundet for at være en aftale. Vi opfordrer Smalbro og Venstre til at holde aftaler.”
Beslutningen om at gøre skolelukninger til en officiel overvejelse blev truffet 8. maj i byrådets Børne- Fritids- og Ungeudvalg.
Overvejelsen støttes af Venstre, Konservative og Radikale, hvorimod Thomas Klimek (S) og Erik Høgh-Sørensen (UFP) stemte imod.
Skulle et lokalsamfund ønske at sikre sig den mulighed at åbne en friskole, er fristen for at ansøge staten 15. august med friskolestart 1. august året efter.
Ja de er nu så dygtige på det byråd, de løber fra deres aftaler, og skider på deres vælgere!! Specielt Venstre…..Bare se deres formand.
Ja vælgerne de ligger som de har redt
Men hvem skal man stemme på
Jeg stemte blankt ved kommunal valget
Demokratiet det står for fald
Arven fra “det gamle sogneråd” viste sig at være en særdeles tung byrde.
Dog bør man som nyt hold ikke straks opgive og smutte fra alle løfter,
men give situationen en chance.
Derfor stor tak til de 3, der viste mandsmod og sagde fra ang. skolelukninger.