I kølvandet på annonceringen af Amanda Heitmanns folketingskandidatur for Venstre på Fyn skifter hun nu Europa-Parlamentet ud med dansk fiskeri.
Hun rykker fra en stilling som kontorkoordinator for Asger Christensens team i Europa-Parlamentet og landbrugs, miljø- og fiskerirådgiver til en stilling som seniorrådgiver i Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO).
Om skiftet udtaler Amanda Heitmann, at “det var aftalen med kredsbestyrelsen, at jeg skulle flytte til Fyn, hvis jeg var så heldig at blive deres nye folketingskandidat efter Erling Bonnesen. Derfor betyder det meget, at jeg har fået et job, der tillader det.”
Amanda kommer til at spille en nøglerolle i den strategiske udvikling af både europæisk og national interessevaretagelse samt presse og kommunikation. Om de kommende arbejdsopgaver udtaler Amanda:
“Jeg er enormt glad for, at jeg kan fortsætte med at trække på den store EU-erfaring, jeg har fået i jobbet som fiskerirådgiver for MEP Asger Christensen, og at jeg samtidig kan bidrage til presse- og kommunikationsdelen i Det Blå Danmark, som mit hjerte banker for.”

Det er da heller ikke nyt for dansk fiskeri at samarbejde med Amanda Heitmann. De har nemlig blandt andet haft fælles snitflader under den seneste voldgiftssag, som EU rejste overfor Storbritannien for brud på den fælles Handels-og Samarbejdsaftale. Der er netop faldet dom til EUs fordel.
Om det kommende samarbejde udtaler Esben Sverdrup-Jensen, direktør i DPPO, at: “Det er ikke hver dag, man har mulighed for at rekruttere et ægte Talent 100. Vi har kendt Amanda gennem en årrække, og har set de resultater hun har leveret. Derfor glæder vi os enormt meget til at få hende med ombord.”
Diskussionen om post