Steffen Larsen har i en menneskealder beskæftiget sig med litteratur og billedbøger med de yngre og yngste medborgere som målgruppe… og det er en alvorlig sag, der kræver indsigt, fordybelse, grænseoverskridende netværk og udsyn…
Anmelder af bøger for de yngste på først Det fri Aktuelt og sidenhen på Politiken, som stadig lægger spalteplads til rådighed for den erfarne børnebogsentusiast, og i 1995 modtager af Klods-Hans-Prisen, som hvert år siden 1984 er blevet givet til ”en person, institution eller gruppe, der med entusiasme og nytænkning har gjort en særlig indsats for børne- og ungdomslitteraturen”… og Steffen Larsen er dér i godt selskab med koryfæer som Jens Sigsgaard, Eva Glistrup, Søren Kragh-Jacobsen, Jakob Stegelmann og Torben Weinreich…
Du får ikke her en gennemgang af de bøger, der blev præsenteret…
Her må du selv på banen, og chancen får du og dine børn sandsynligvis til januar, når risalamanden er spist, gaverne pakket op og sat til side, nytårsskytset afskudt, og der igen bliver behov for at skabe det fornemme fælles rum mellem voksen og barn i samværet om en god fortælling, en bog, en billedbog med kant og noget på hjerte…
Hold øje med Bibiana Danmark i Hirtshals’s facebookside, hvor det bliver annonceret, hvornår næste arrangement med Steffen Larsen finder sted.. konceptet er klart og fint… De voksne får inspiration til den næste billedbog, og ungerne får mulighed for at boltre sig blandt havfruer og andre spøjse skabninger…
Foto: Elling.