• Annoncering
  • Kontakt
  • Retningslinjer
Prøv vores mørke tema
NordsøPosten.dk

Topbanner

  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
    • Arkiverede sponsorartikler
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
    • Arkiverede sponsorartikler
Intet resultat
Se alle resultater
NordsøPosten.dk
Intet resultat
Se alle resultater

Topbanner

Verdensmålsdag på gymnasiet

Gymnasieeleverne på EUC Nord kom med forslag til en mere bæredygtighed fremtid.

af NordsøPosten
27. oktober 2021
i Børn & Unge
Servicechef Hans Jørgen Nielsen fra EUC Nord snakker med elever fra htx Hjørring om affaldshåndtering.

Servicechef Hans Jørgen Nielsen fra EUC Nord snakker med elever fra htx Hjørring om affaldshåndtering.

Langbanner Top

Gymnasieeleverne på Teknisk Gymnasium (HTX) i Frederikshavn og Hjørring samt Handelsgymnasiet (HHX) i Hjørring afholdt mandag Verdensmålsdag, hvor opgaven var at komme med forslag til mere bæredygtighed i hverdagen. Nogle forslag gik på kommunalt plan, mens andre arbejdede med projekter på EUC Nords adresser i Frederikshavn og Hjørring.

Foredrag for hhx Hjørring med Strandet ved Jens Jørgensen om at fjerne affald langs vestkysten.

Et døgn for verdensmålene

Hos htx-eleverne i Frederikshavn kom borgmester Birgit Hansen og medlem af kommunens verdensmålsudvalg Almina Nikontovic med opgaven, som blev stillet mandag morgen kl. 9: Hvad kan I som elever bidrage med i en verdensmålskontekst? Det fik de et døgn til at svare på, og det var nogle meget trætte elever, som præsenterede deres forslag tirsdag morgen kl. 9. Der var rigtig mange kreative løsninger på at formindske madspild, genanvende affald bedre, mindske papir-forbrug og mange andre. Birgit Hansen lyttede interesseret til de i alt 22 forslag:

– Sikke en ufattelig idérigdom. Unge mennesker med masser af overvejelser, hvor de kommer hele vejen rundt. Ingen lette løsninger, men overvejelser om økonomien i det og det lovmæssige. Jeg synes virkelig, de er kloge, og det bliver nogle af dem, som skal bringe verdensmålene ind i fremtiden.

Pantkonkurrence og affaldshåndtering

I Hjørring startede dagen med et foredrag med virksomheden Strandet, hvis formål det er at rydde op langs den jyske vestkyst. Publikum bestod af HHX- og EUD/EUX Business-elever. Efter foredraget startede man en pantkonkurrence op, hvor klasserne kæmper om at indsamle mest pant fra nu og til april. Al panten går til det samme godgørende formål. HTX-eleverne have sat servicechef fra EUC Nord, Hans Jørgen Nielsen, i stævne for at snakke om affaldshåndtering og andre bæredygtighedskoncepter på EUC Nord.

Gruppen Greenhouse vandt Hackathon på HTX Frederikshavn og blev kåret af borgmester Birgit Hansen.

– Eleverne kom med nogle spændende forslag om at sortere deres eget affald, en del af dem lignede hinanden, og så gik de alle på at sortere affaldet i klasserne, hvor det vil forenkle processen, hvis eleverne var villige til at bære affaldet ud af lokalerne og aflevere det i affaldsøer på gangene. Det skal lige gennemtænkes, og så er der helt sikkert noget, der kan bruges. Generelt gør vi meget ift. bæredygtighed i driften af EUC Nord. Fx affaldssorterer vi årligt 445 tons affald i 35 forskellige grupper. Vi har også udskiftet en stor del af vores belysning, så vi benytter energirigtige lyskilder. Når vi snakker om 65.000 kvm, så er det faktisk rigtig mange penge, vi også sparer på at gøre dette.

Forvent mere bæredygtighed fra EUC Nord

I 2020 blev EUC Nord udnævnt til Verdensmålsskole, og det har betydet, at hele organisationen har fokus på de 17 verdensmål. En strategi er udmøntet, og rigtig mange bæredygtighedsprojekter har set dagens lys. Fx mere effektiv affaldshåndtering, miljøvenlige lyskilder og en mere miljøvenlig håndtering af udearealer. Fokus på verdensmålene er også noget, der fylder meget hos de unge. Vicerektor Lene Faurholt har oplevet de unges entusiasme i det seneste døgn:

– Jeg har oplevet nogle unge som har taget nogle eksisterende idéer og videreudviklet dem med ny energi. Og det betyder rigtig meget, at deres forslag er til at tage og virkeliggøre, som også borgmester Birgit Hansen understregede.

 

Tags: EUC NordVerdensmålsdag
DelTweetSend

Langbanner

Tilmeld
Giv besked ved
0 Kommentarer
Inline meninger
Se alle kommentarer

Stort sidebanner


Lille sidebanner

NordsøPosten.dk

NordsøPosten.dk er ejet af Niels Skipper under virksomheden Skipper & Skipper.

Målet med netmediet er at præsentere lokale nyheder med kvalitet og hurtighed.

CVR-nr. 41271825

Følg os

Annoncering

Kontakt Niels Skipper for priser angående annoncering.

Du kan bruge e-mail adressen nedenunder eller benytte vores kontaktformular ved at klikke her.

Niels Skipper

Mobil: 28 74 27 48
E-mail: niels@nordsoeposten.dk

Kategorier

  • 112
  • Børn & Unge
  • Debat
  • Erhverv
  • Fritid
  • Kultur
  • Navne
  • Nyheder
  • Politik
  • Sponsorartikler
  • Sport

Lavet af Høj Data.

  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
  • Arkiverede sponsorartikler
  • Arkiv

Lavet af Høj Data.

Du er ved at sende email til

Flyt kommentar