Det at drive et kulturhus som frivillig er ikke kun forbundet med glæder, men er også problemfyldt og op ad bakke, så man i korte glimt tænker, om det nu er det værd, med tung økonomi, ting der går i stykker, manglende billetsalg og så videre. Gider man blive ved? Det er den slags tanker, der ind imellem glider igennem hovedet hos Betine D. Jensen, som er en af drivkræfterne blandt de frivillige på Vendelbohus.
Svaret er ikke desto mindre et rungende JA fra samme Betina D. Jensen. Det er aftener som i aftes, der bærer hele lønnen. Masser af nye legekammerater, der er med til at holde hånden under borgernes kulturhus med 400 mennesker, der i over to timer med spisning og fællessang med fantastiske Version 1.0 synger taget af og vælter Vendelbohus. Alle glæder sig sammen og får minder for livet, fastslår Betina D. Jensen efter fredag aften med Version 1.0 på Vendelbohus.
Foto: Betina D. Jensen.