I forbindelse med Life-Boats 10-års jubilæum inviteres alle interesserede til at fejre det med blandt andet en festival, der foregår den 25.-28. juni 2026.
Life-Boats er en sejlende skulpturel installation i beton ved den lokale billedkunstner Marit Benthe Norheim – med direkte social delagtighed, kunstnerisk udveksling og inkorporeret musik af komponist Geir Johnson.
Der er til fejringen aktiviteter i Hjørring, Strandby og på Stenshede, Mygdal. Alle er velkomne. Se program her
Hjørring Folkeuniversitet inviterer til et særarrangement i samarbejde med Life-Boats og Vendsyssel Kunstmuseum torsdag den 25. juni klokken 18.50-21 på museet i Hjørring, hvor dørene er åbne fra klokken 18:30.
Program:
Kl. 18.50 Velkomst
Kl. 19.00 ”Sirenesang – Å giv liv og stemme til kvinner” – foredrag ved kunsthistoriker Jorunn Veiteberg. Vokalperformance ved komponist og sanger Ruth Wilhelmine Meyer
Kl. 19.45 Pause og der bliver serveret en lille forfriskning
Kl. 20.00 Kunst der taler: Livsfortællinger som demokratisk kraft
Carsten Ortmann, kendt fra DR programmet på P1, Supertanker, vil interviewe Ann-Dorte Christensen, Professor Emeriti, Aalborg Universitet og billedkunstner Marit Benthe Norheim.
Kl. 20.45 Afslutningsspørgsmål og afrunding
Gratis særarrangement med tilmelding her
– Vi glæder os til nogle festlige dage, skriver Marit Benthe Norheim, Claus Ørntoft, Støtteforeningen for Life-Boats


