Af Mads Nygaard
Forfatter
Jeg har gennem de sidste seks uger på grønsværen lært en herlig mand at kende. Det er 64-årige Poul Erik Jensen fra Høgsted.
Når Vendsyssel FF træner på anlægget, kommer Poul Erik altid forbi. Han bor godt nok otte kilometer væk, men det er en smal sag for en cyklist som ham.
Spørger du den evigt smilende mand, hvorfor han så ivrigt følger vores fodboldhold, lyder svaret:
”De er sådan nogle flinke folk. Der er aldrig noget med, at jeg står i vejen. Jeg får altid lov til lige at hilse på og snakke lidt med spillerne. Det er meget værd for mig.”
Poul Erik er også altid at finde på tribunen til hjemmekampe. Her kommer han med sin søn Frank og barnebarnet Nicklas. De møder frem en time før kampstart, for der er et ufravigeligt ritual.
”Vi skal gerne over og hilse på målmandstræneren Karim Zaza. Han er særlig, synes jeg. Han har spillet oppe i de store klubber, og alligevel er han helt nede på jorden. Hvis vi lige kan få en stemningsrapport fra Zaza inden kampstart, er det bedst.”
Der er kun én ting, der kan få Poul Erik til at melde afbud, nemlig de kampe, der bliver spillet fredag aften. De huer ikke Poul Erik, og det er der en god forklaring på.
”Hver fredag besøger jeg altid min gamle far, Peter Post, i Uggerby. Han nærmer sig de hundrede år, bor stadig i eget hus og passer sig selv. Så får vi kringle og æblekage. Det ligger helt fast.”
Vendsyssel er fuld af vidunderlige mennesker!
Foto: Mads Nygaard og Torben Elling.
