Badeværelset er nemlig underlagt en række faste regler og krav, som gør, at du ikke bare lige kan renovere dit badeværelse, som det lyster. Det kræver i langt de fleste tilfælde professionel hjælp, hvis du ikke har den fornødne viden omkring renovering af badeværelset.
Dette er blandt andet noget, som du vil blive klogere på i de nedenstående afsnit. Her vil du nemlig blive præsenteret for vigtige aspekter af badeværelsesrenovering, så du kan blive klar til at renovere dit badeværelse derhjemme.
Et badeværelse er et vådrum
En af grundene til at det er besværligt at renovere badeværelset hænger i høj grad sammen med, at badeværelset er defineret som et vådrum. Et vådrum er det rum i huset, hvor man har adgang til eksempelvis bruseren eller badekarret.
Det er altså et rum, der skal kunne tåle en masse fugt og vand. Derfor er det også et krav, at de materialer, der bliver brugt på badeværelset, kan tåle den fugt, som de bliver udsat for. Disse materialer skal ydermere have en MK-godkendelse.
Materialerne på badeværelset skal ligeledes kunne tåle en lang række kemikalier og rengøringsmidler, som der eventuelt kunne være nyttige til brug på badeværelset.
Er der bestemte krav til vådrummet?
Udover at interiøret skal fremstilles i bestemte materialer, er der også krav om, at gulvet skal hælde imod vandafløbet, så vandet altid har et sted at løbe hen. Hældningen på badeværelset skal være på omkring 1 -2 %, så vandet bliver dirigeret i den rigtige retning mod afløbet.
Det kræver ligeledes en autoriseret kloakmester at ordne kloakarbejdet, og det er også et krav, at autoriserede håndværkere klarer VVS-arbejdet og elinstallationerne. Det hænger sammen med, at skader på badeværelset kan blive rigtig, rigtig dyre, hvis ikke arbejdet er foretaget af professionelle fagfolk.