Som filialdirektør i Nordea deltog Betina D. Jensen igen i dag på et morgenmøde hos Erhverv Hjørring. Møderne bygger på et stærkt koncept skabt af interesseorganisationens direktør Michael Vendelbo.
– Her møder man både nye relationer og får indblik i virksomheder, brancher og de udfordringer og muligheder, som præger erhvervslivet i Hjørring Kommune, lyder det efterfølgende fra Betina D. Jensen, som også er byrådskandidat for Venstre ved KV25.
I dag gik turen til Krone Vinduer, hvor direktør Kaj Bundgaard og produktionschef Nikolaj Rud Lindholm delte deres erfaringer og løsninger på manglen på arbejdskraft i en virksomhed, der i øvrigt netop har leveret et rekordoverskud.

Der var også spændende indlæg fra borgmester Søren Steen Smalbro (V) og viceborgmester Per Møller (C), som satte ord på den demografiske virkelighed, at der bliver født halvt så mange børn som i 1975.
– Det skaber udfordringer, men også muligheder, for eksempel i forhold til seniorjobs og det grå gulds værdi. Ligesom det understreger hvor vigtigt det er at fastholde vores unge i kommunen, tilføjer Betina D. Jensen.
Vigtige pointer og ifølge hende endnu et godt eksempel på, hvorfor netværk og vidensdeling er så værdifuldt.
Diskussionen om post