Hæsblæsende så meget, at jeg et helt kvarter efter tæppefald følte mig helt… blæst… blank… nærmest hjernevasket nok til måske acceptere enhver nok så tåbelig ordre – i en anden ramme… i en anden tid (og så måske alligevel ikke) måske en Schiessbefehl… og man må tage det sure, hvis der er nok af det søde….
Referat får du ikke, for du skal selv i teatret og opleve løjerne, men mine betragtninger over stykket i form af de indledninger, som har spøgt i mit hoved siden premieren plus 15 min…
1) Berlin midt i 90’erne.. Kabarett Distel i Friedrichstrasse… på plakaten: Die reine Leere… et satirisk stykke om undervisning og alt andet i DDR, hvor det ikke var anbefalelsesværdigt at stille spørgsmål ved lærerens og andre autoriteters udmeldinger om den reine Lehre især, hvis man havde ambitioner om at blive andet end gadefejer… Miss Margarida blev efterfulgt af Miss Margarida, som gav eleverne videre til Miss Margarida, som også i skolen havde en ung Putin, som siden hen erfarede på egen krop, hvad der kan ske af forfærdeligheder, når man bliver blød i knæene og mister potens og dropper sit Schiessbefehl…
2) Moesgaard 2015… Hvis jeg ikke vidste det på forhånd, så blev jeg klar over det, da jeg stod midt i udstillingen om Kinas første kejser… Qin hed han… Alt… som i alt overhovedet i kejserens rige var tunet ind på at efterleve kejserens vilje… ingen boller på nogen suppe uden, at det i sidste ende ville være til kejserens gavn…
Den gang var der ingen 9. klasser i Kina, men overklassen havde selvfølgelig egne lærere til deres børn, og Miss Margarida var der… og har været der og alle vegne siden….
3) I Carsten Jensens VI DE DRUKNEDE har Miss Margarida skikkelse af lærer Isager, som efter bedste evne og med voldelige midler i fædrenes fravær sørger for lydighed og den læring, der skal gøre de unge Marstaldrenge egnede til at udfylde netop den brik i samfundet, de er udset til… Miss Margaridas Metode er sidenhen sofistikeret til at virke uden vold…
Med belønning…. Vi får måske lov til at se Miss Margaridas bryster… og er vi rigtigt dygtige og lydige og rolige, så smider hun måske tøjet… og med trusler… I modsat fald kan vi godt vinke farvel til drømmen om en uddannelse… og med prøver og karakterer, som har vist sig at fungere bedre end bank… bliver vi til ingredienser i en fælles sammenkogt ret, som magthaverne kan indtage efter behov…
4) I min morgenradio forlyder det, at et parti vil give elever karakter allerede fra fjerde klasse… Jeg har vist ikke hørt noget lignende, siden det hedengangne DKP stadig havde sine tilhængere… Miss Margarida spøger sørme stadig, selv om tiden er en anden… Pink Floyds The Wall, samfundsudviklingen og en anden tilgang til autoriteter – her hos os – vil nok betyde, at enhver normalt fungerende 9. klasse i dag ville udvandre fra en undervisning a la Miss Margaridas… og dog… Det kunne jo være, at hun smed tøjet..?
Vælg selv den indledning, der passer dig bedst, men vælg at gå i teatret… Vi er jo i den heldige situation, at vi har valg, vi selv vælger, hvilket selvfølgelig ikke udelukker, at vi kan vælge at følge et godt råd… vel?
I øvrigt vil jeg gerne være til stede den aften i nærmeste fremtid, hvor der blandt eleverne (publikum forstås) også er en Muhammed, en Jesus og en Buddha… og/eller der blandt eleverne er nogle, der vover at spørge bare en lillesmule ind…
I Distel… i Berlin… var der en del ping-pong med publikum, og det var en fest at overvære, hvordan skuespillerne nød at håndtere disse forstyrrelser… Gad vide om Miss Margarida har en plan B..? Jeg tror det faktisk…
Der spilles til og med den 12. maj…
Foto: David Bering, Montgomery
