Fansene kan se frem til en rigtig håndboldfest fra højeste hylde, når Elitesport Vendsyssel får besøg af ligaholdet Mors-Thy Håndbold i 6. runde af Santander Pokalturneringen tirsdag den 29. april i Hallen Park Vendia.
Mors-Thy stiller blandt andet med den lokale profil Rasmus Madsen, der har haft sin opvækst i SHI, og den tidligere landsholdsspiller Henrik Toft Hansen. Holdet har haft en imponerende sæson med en 4. plads i grundspillet og går ind i et spændende slutspil, så der er garanti for håndbold i topklasse.
Elitesport Vendsyssel har derfor allerede nu åbnet for billetsalget, og frem til mandag den 21. april kan du sikre dig en billet til kun 35 kroner. Derefter koster billetterne 50 kroner.
Klik ind på Elitesport Vendsyssel vs. Mors-Thy Håndbold for at sikre dig en plads til et vildt håndboldbrag i Park Vendia.
Samtidig støtter du Elitesport Vendsyssel imod en fantastisk stærk modstander fra Mors-Thy.
Ligesom du er med til at skabe en fantastisk stemning i Hallen Park Vendia!
Dato: Tirsdag den 29. April 2025
Tidspunkt: Kampstart kl. 18:30
Sted: Hallen Park Vendia, Hjørring
Foto: Elitesport Vendsyssel.