Vrå Højskole arrangerer flere forskellige kurser med vandreture, hvor deltagerne kan glæde sig til at opleve forskelligheden lige fra kystlandskaber til plantager i det nordvestlige Vendsyssel.
Der er etaper fra Løkken via Skallerup over Hirtshals til Tversted og videre mod Råbjerg Mile samt Skagen. Det er da heller ikke uden grund, at mange søger nordenfjords og vestpå for at vandre i et utrolig varieret landskab, hvor man rent faktisk kan risikere at blive temmelig bidt af det.

Det gælder eksempelvis turleder og instruktør Anni Stilling, som i selskab med 44 sjove, humørfyldte og meget udholdende vandrere greb muligheden for at være sammen med kollegaen Lena Lytzen, der ligeledes er leder og instruktør på de spændende 7 dages vandrekurser hos Vrå Højskole.
– Sammen med Lena har jeg siden april gået Vestkysten tynd. Vi har fundet den mest fantastiske natur, 100 km fra Løkken til Skagen. Vi har plukket i de etablere ruter, Nordsøstien og Hærvejen. Vi har selv kreeret sløjfer med små omveje og så videre, så det endte med at blive den absolut smukkeste del af Vendsyssels Vestkyst, fortæller Anni Stilling.

Sådan en vild vandretur i den smukke vendsysselske natur er lige blevet afviklet i uge 28, men der følger endnu en i uge 30 og igen med turleder Lena Lytzen.
Læs mere her hos Vrå Højskole.


