Igennem hele december har man hver mandag trukket vindere i julelotteriet hos Hirtshals Handel & Erhverv.
Der er således blevet udtrukket næsten 100 gavekort på 200,- kr. Men tirsdag var det så tid til at finde de større præmier frem.

Her blev hovedgevinsten på 7500,- kr., andenpræmien på 3.000,- kr. og tredjepræmien på 1.600, – kr. udtrukket.
– Der har været en hel utrolig interesse for konkurrencen i år, fortæller Tommy Høj fra Hirtshals Handel & Erhverv. Sidste år havde vi godt 2400 udfyldte kuponer og i år nåede vi op på 3771 kuponer.

– Vi er meget glade for den store interesse og specielt glade, fordi hver kupon jo repræsenterer 1000,- kr. til lokal handel, tilføjer Tommy Høj.
Han kan da heller ikke forstille sig, at de ikke gentager konkurrencen næste år til jul.


