Af Kresta Vest & Uwiskarni Abubakar
Elever på Hjørring Handelsgymnasium
EUC Nord
ERASMUS-programmet er et uddannelsesprogram stiftet af Den Europæiske Union, som har til formål at øge samarbejdet mellem elever på videregående uddannelser i EU’s medlemslande.
Eftersom at vores selvvalgte fremmedsprog er spansk, gik rejsen til Alicante i Spanien. Opholdet foregik på vandrehjemmet Albergue Juvenil La Florida. Her skulle vi med det samme tilpasse os det spanske sprog, da de ansatte på stedet hverken kunne forstå eller tale engelsk.
Mandag startede ud med morgenmad på vandrehjemmet. Herefter gik vi ned til togstationen for at møde guiden, som vi skulle tilbringe formiddagen med. Gåturen var lang, men vi lærte området at kende mens vi samtidig fik forskellige indtryk af den spanske kultur, herunder opførsel i trafikken. Bilisterne ser bort fra fartgrænserne og fodgængere ser bort fra lysreguleringen.
Vi mødtes med guiden og fik en historisk tur igennem Alicante og dets flotte kvarterer. Vi blev præsenteret for Castillo de Santa Barbara, et slot fra det 9. århundrede og en såkaldt myte om klippen på siden af slottet, som kaldes ”The Head of Moor”. Myten omhandler den daværende mauriske konges datter, Cantara, som begik selvmord på baggrund af, at hun ikke måtte gifte sig med en fattig mand. Prinsessens død ødelagde kongen, som endte sine dage i sorg. Det siges at være hans ansigt på klippen.
Tirsdag og torsdag stod på en tidlig togtur til byen Elda, hvor vores partnerskole ligger. Her havde vandrehjemmet pakket morgenmad til os, som vi kunne tage med på turen. Sammen med de spanske elever besøgte vi det lokale madmarked og det kommunale arkæologiske museum, der blandt andet indeholder fund fra bjergkæden El Monastil, som vi også fik muligheden for at se. Derudover er museet fyldt med krukker fra oldtiden, som spanierne den gang brugte til at bytte for eksempelvis mad og drikke. Vi blev også præsenteret for et kæmpe skomuseum. Spanien, og især Elda, har gjort sig bemærket for deres skoproduktion, som er kendt over hele verden.
Onsdag blev tilbragt i byen Elche, som er berømt for at være findestedet for La Dama de Elche. De spanske elever kom til Alicante, hvor vi sammen kørte videre i bus. Her tilbragte vi vores tid i en botanisk have kaldet Huerto del Cura, som bestod af enorme palmer og citrustræer omkring damme og skulpturer, herunder La Dama de Elche. Denne skulptur er til at finde flere steder i byen, også på endnu et historisk og arkæologisk museum, som vi besøgte samme dag.
Kommunikation med de spanske elever
Da vi ankom til skolen, tilpassede de spanske elever sig til den danske kultur og hilste på os med et fast håndtryk. Vi blev herefter delt ind i grupper, som vi skulle forholde os til de næste par dage, når vi skulle lave små opgaver ved bestemte seværdigheder, som vi besøgte. Det var en smule svært at kommunikere med hinanden. Her blev hjernerne virkelig sat på arbejde hos både danske, såvel som spanske elever. Vi havde et begrænset ordforråd på spansk mens de spanske elever havde et begrænset ordforråd på engelsk. Alligevel endte vi med at trives, og vi havde en god afslutning på et sprog, som vi alle kunne forstå; fodbold.
Et kulturchok
Da vi ankom til Elda og mødte eleverne fra vores partnerskole, ramtes vi af kulturen fra start. Mens at vi i Danmark har røgfri skoletid, ryger eleverne cigaretter og cannabis i åben by og foran lærerne. Ligesom at vi havde svært ved at forstå, hvad der foregik, var reglerne, som vi skulle overholde, også meget urealistisk for de spanske elever at forstå. I Danmark er det ikke tit man ser, at de unge lader de ældre komme foran i en kø eller giver dem en siddeplads i offentlig transport. Gerninger som disse udviser respekt for de ældre, hvilket er en meget stor ting der lægges vægt på i Spanien. Tiden er mere flydende i Spanien. De er ikke lige så punktlige, som vi er i Danmark og de går ikke lige så meget op i at komme direkte til tiden, som vi selv gør.
Et eksempel er vores tur til Elche. Her bestilte de spanske lærere mad 5 minutter før vi skulle på det historiske og arkæologiske museum. Her måtte vi trykke på pyt-knappen og tilpasse os den spanske kultur, som man nu gør, som turist i et fremmed land. Det samme gjorde vi med siesta. Her lukkede bylivet ned og vi tog tilbage til hotellet for at lade op til resten af dagens timer. I Spanien spiser man forholdsvist sent end i Danmark og dette gjorde vi også. Mange køkkener på restauranter åbner først ved 20-tiden og der er ikke mange muligheder for at bestille aftensmad før.
Rundt i byen, har vi set mange forskellige restauranter, som tilbyder på de mest berømte spanske delikatesser, som retten paella, der er en stor tallerken fyldt med krydret ris og forskelligt tilbehør. De er meget glade for skaldyr. Dog serverer de også mere genkendelige retter som pizza, pastaretter og steaks for de turister som gerne vil have noget, de er vant til. Når man tænder for vandhanen i Spanien, kan man lugte svømmehallen med det samme. Til forskel fra Danmark har Spaniens indbyggere ikke adgang til rent drikkevand, og det sikreste for dem, er at købe det i det lokale supermarked, hvilket vi også måtte gøre på vores ophold.
Europæisk sprogdag
I dag er der europæisk sprogdag og på Hjørring Handelsgymnasie laver vi en sammensætning af de netop overståede ERASMUS-rejser og dagen i dag. 2.g’erne har forberedt stande med billeder og informationer om deres tur til henholdsvis Frankrig, Spanien eller Tyskland, som 1.g’erne senere på dagen har besøgt. Hertil blev der serveret smagsprøver i form af kager fra hvert af de tre lande. I mellemtiden har Anette Molsgaard fra Studievalg Danmark holdt foredrag omkring koblingen mellem sprog, uddannelse og fremtiden. Herunder hvor vigtigt sprog egentlig er.


