Indledningsvis skal netavisen lige igen præcisere, at den første artikel om ulykken, hvor det hed sig, at den handlede om en mor og hendes søn på 6 år, skyldes døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.
Den fejl fra myndighederne side fik vi allerede afklaret i den forrige artikel, hvor moren sendte en tak til nogle nogle hjælpsomme borgere, men er glade for nu også at kunne bringe historien set af faren fra førersædet af den forulykkede bil.
Willem Gielen fortæller i lighed med sin hustru Mahican Gielen, at han stadig er dybt taknemmelig over for de mennesker, der har hurtigt hjalp ham og sønnen ud af den forulykkede bil, hvoraf en af dem endda bor i nærheden af familien Gielen.
– Jeg sender et billede af den pose, der dukkede op i min vejside. Dengang stadig fyldt med isoleringsmateriale. Den må være faldet af en lastbil eller trailer, fortæller Willem Gielen, som til daglig er speciallæge på sygehuset i Hjørring.
– Jeg bremsede for den, kom i slinger, forsøgte at undvige, og baghjulene begyndte at drive. Jeg gled ned i grøften, og bilen væltede på grund af den bunke sne, der lå mellem vejen og grøften, tilføjer Willen Gielen.
– Vores søn har autisme, og vi havde lige købt Nuggets til ham på McDonalds og var på vej hjem til Hæstrup Mølleby. Vi har tre andre børn, som sad hjemme med deres mor, tilføjer Willem Gielen.
I lighed med mange andre, der har læst og liket de første artikler, sender også vi på netavisen varme hilsner til den uheldige familie, idet de og vi priser os lykkelige over, at det trods alt ikke gik langt værre.
Foto: Privat.
Link til tidligere artikel